Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 2 august 2019

Journalist

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, KBH

Har du lyst til at skrive om klima, miljø og teknik?

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner søger en journalist med lyst til at skrive om klima, miljø og teknik i landets 98 kommuner.

Vi forventer ikke, at du er ekspert fra starten af. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at kaste dig ud i stofområdet, og at du har et skarpt blik for at finde de nyhedsværdige historier, som får vores læsere i kommunerne til at samle magasinet op fra kaffeøen.

Om du er nyuddannet eller erfaren betyder mindre. Men du skal have talent for at skrive. Og så er det vigtigt, at du har lyst til at rejse ud i landet, hvor vores læseres hverdag foregår. Hvis du også interesserer dig for det politiske felt mellem Christiansborg og kommunerne, så er det et stort plus.

Der er tale om et vikariat med start hurtigst muligt efter 1. august og senest 1. september.
I første omgang er vikariatet på tre måneder med eventuel mulighed for forlængelse. Du skal primært skrive til vores magasin, som landets lokalpolitikere og embedsmænd læser. Du kommer også til at få vagter på vores netredaktion.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har sin egen redaktion, som arbejder fra KL’s hus på Islands Brygge i København.

Magasinet udkommer 22 gange om året på tryk og alle hverdage på nettet. Arbejdsugen er 37 timer.

Ansøgning sendes på mail til Annette Laursen, alau@kl.dk, senest fredag den 2. august. Vi regner med at holde samtaler i uge 33 og 34, men vi besætter stillingen, så snart vi har fundet en egnet kandidat.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, kan du kontakte chefredaktør Tom Ekeroth (22 17 40 01 /tek@kl.dk) eller tillidsrepræsentant Jon Kirketerp Jørgensen (29 88 23 03 /jki@kl.dk).

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13574
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...