Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 august 2019

Journalist

Helsingør Dagblad

Journalist til Helsingør Dagblad

Er du en dygtig og energisk allround journalist? Og vil du være en del af holdet på Helsingør Dagblad? Så har vi en fast stilling på redaktionen i Helsingør, hvor du kan blive en del af et stærkt hold på 15 redaktionelle medarbejdere, der brænder for lokal-journalistik og gerne vil være med til at udvikle det lokalområde, vi selv er en del af.

Om jobbet

Din fornemste opgave er at finde gode og vedkommende historier i lokalområdet. Du vil komme til at arbejde med både nyheder, reportager, interviews og portrætter. Du skriver både til print og til web og kan være med til at præge redaktionens digitale omstilling.

Dine primære opgaver vil være:

  • Finde og skrive lokale nyheder – store som små
  • Finde og skrive personbårne historier der rører læserne
  • Tage ansvar for et konkret stofområde
  • Publicere dine egne historier på nettet
  • Have aften- og weekendvagter, hvor du også har ansvaret for vores website

Om dig

  • Du er en dygtig allround journalist
  • Du er idérig og tænker kreativt
  • Du er ambitiøs og arbejdsom
  • Du er selvkørende, men du vil også gerne være en del af et hold
  • Du har et stort engagement

Om os

Helsingør Dagblad, som udkommer i Helsingør kommune og Humlebæk, er en lille stærk avis med et stabilt oplag på print og en flot tilgang af digitale abonnenter. På Helsingør Dagblad bliver du en del af et rigtig godt hold, hvor vi arbejder tæt sammen hver dag. Der er en holdånd på avisen, hvor vi regner med hinanden. Vi har det sjovt, mens vi dagligt knokler for at få et godt produkt på gaden og på nettet.

Helsingør Dagblad er i gang med en digital omstilling, hvor der er fokus på at skrive historier, der er så gode, at læserne også gerne vil betale for dem på nettet.

Din ansøgning

Hvis jobbet er noget for dig, så skriv en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er noget for os. Ansøgningsfristen er den 18. august. Du kan ansøge via funktionen send ansøgning.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Bo Christensen på 25442424 eller digital redaktør Josephine Vedel på 50530193. Du er også velkommen til at kontakte journalist og tillidsmand Kirsten Moth på 21707921.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13640
Annonce
Annonce

Sådan bliver du set og hørt

kursus
14 janKøbenhavn

Workshop i branding

Læs mere
Henter jobs...