JOBSCENEN - Journalist og historiefortæller
Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 juni 2020

Journalist og historiefortæller

Dansk Design Center, KBH

Kommunikationsmedarbejder

Dansk Design Center søger dygtig journalist og historiefortæller

Vi søger en hamrende dygtig kommunikationsmedarbejder til 12 måneders barselsvikariat.

I Dansk Design Centers kommunikationsteam arbejder vi for at højne kendskabet til Dansk Design Center blandt partnere og stakeholders. Vores mål er at gøre os til foretrukken partner for beslutningstagere i virksomheder og organisationer.

Vi søger at skabe en fælles fortælling om vores arbejde på tværs af snesevis af ret forskelligartede projekter og tiltag. Det gør vi på flere forskellige måder, nogle gange ved at indgå som fast del af et team med fokus på et konkret projekt, andre gange ved at hjælpe med sociale kanaler og web, skrive artikler, redigere præsentationer, producere video og markedsføringsmateriale mm.

Vi leder efter en kandidat, som:

  • Har 3-5 års erfaring
  • Er dygtig til at skrive – fejlfrit på dansk og engelsk
  • Kan se og formidle en let forståelig kernefortælling i ellers kompliceret stof
  • Er dreven til digital historiefortælling på web og sociale kanaler
  • Har erfaring med B2B kommunikation
  • Har erfaring med at indgå i projektteams
  • Er dygtig til at tilrettelægge sit arbejde – evt. med erfaring fra projektkoordinering/-ledelse
  • Har erfaring med pressearbejde
  • Nyder foranderligt arbejdsmiljø med hyppigt skiftende opgaver
  • Interesserer sig for designfeltet, særligt designtænkning og den rolle design kan spille i forandringsprocesser

Det er en stor fordel, hvis du kan filme og/eller redigere video.

Om os:
Vi er Danmarks nationale designcenter, etableret i 1978 for at skabe vækst i danske virksomheder gennem design. Vi arbejder i dag inden for en lang række områder, hvor designtænkning kan gøre en forskel, heriblandt fremtidens byer, velfærd og bæredygtige forretningsmodeller. Vi underviser og træner andre i innovation, og vi udarbejder analyser, foredrag og holder events, hvor vi deler vores viden.

Vi arbejder både med små og mellemstore virksomheder samt store corporate virksomheder og organisationer, og ofte i et krydsfelt mellem flere på en gang.

Hvis du brænder for at kommunikere, hvordan design kan bruges til at tackle nogle af de allerstørste udfordringer, så send din ansøgning samt eventuelle relevante eksamenspapirer, anbefalinger eller referencer til job@ddc.dk senest 1. juni. Første runde samtaler vil blive holdt 9. og 10. juni.

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2020. Vi følger Statens regler for løn- og ansættelsesvilkår. Har du spørgsmål, kan du skrive til kommunikationschef Katrine Hertz Mortensen på khm@ddc.dk.
Kontakt
Katrine Hertz Mortensen
khm@ddc.dk
Telefon: +45 2098 4213

Website
Dansk Design Center

Adresse
Dansk Design Center
Bryghusgade 8, BLOX, Indgang C, 2. sal
1473 København K
 

Kilde: https://www.kommunikationsforum.dk/kommunikation-job/danskdesigncenter-kommunikationsmedarbejder
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Support inden for Online presence, Pressemateriale, Salg, Turné

Læs mere
Henter jobs...