Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 juli 2019

Kirketjener

Birkerød Kirke

Kirketjener til Birkerød

Kirketjener til Birkerød Kirke og sognegård

Birkerød Sogn tilbyder pr. 1. august 2019 en fast ansættelse på 30 timer ugentligt i et godt og travlt arbejdsmiljø. Arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage og på helligdage (mandag fast fridag), ligesom der vil forekomme aftenarbejde. Da der er ansat i alt 4 kirketjenere, skal kirketjenerne påregne weekendtjeneste ca. hver 3. uge.

Arbejdsområderne omfatter bl.a.:

  • Kirkebetjening ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Vedligehold af udendørs arealer omkring sognegård og præstegård, snerydning m.v.
  • Rengøring af lokaler i Birkerød Kirke og sognegård, omfattende kontorer, sale, toiletter, køkkener og øvrige fællesarealer
  • Daglig omstilling af borde og stole i sale i forbindelse med de mange arrangementer i sognegården
  • Indkøb og servicering i forbindelse med mødevirksomhed og andre arrangementer

Til at varetage disse opgaver søges en medarbejder med følgende personprofil:

  • Bekendt med det folkekirkelige landskab og kan være en del af kirkens ansigt udadtil
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med stabilt fremmøde og en god fysik
  • Fleksibel og omgængelig med evne til at navigere i mangeartede udfordringer og uvante situationer
  • Lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med engagerede og imødekommende kolleger, menighedsråd og frivillige

 

Vi tilbyder:

  • En god arbejdsplads med imødekommende og engagerede kolleger, menighedsråd og frivillige
  • Mulighed for at sætte præg på sognets arbejde og selv forme indholdet af din stilling sammen med øvrige kolleger
  • Læs mere om sognet på vores hjemmeside: www.birkeroedsogn.dk.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende kirketjener Ejvind Lüders Jensen tlf. 22 62 18 20 – bedst mellem 9 – 10 (undtagen mandag).

 

 

 

 

Ansøgning:

Ansøgning med relevante bilag sendes til Birkerød Sogns Menighedsråd ved administrationschef Ebbe Torpegaard, på e-mail: 9311fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest lørdag den 29. juni 2019 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så fremsend ansøgning snarest muligt. .

Ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer og børneattest.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker ved Birkerød Sogns Menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Birkerød Sognegård og Birkerød Kirke. Der er endvidere pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Rudersdal Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår og er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverens-komsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening med kerneopgaver som kirketjener. Se organisationsaftalen på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er 3 måneders prøvetid, og det er en forudsætning, at den obligatoriske del af kirketjeneruddannelsen skal gennemføres inden for de første 2 år efter ansættelse, hvis denne ikke allerede er gennemført.

Ansøgere, der ikke tidligere har været ansat i Folkekirken, skal endvidere deltage i det obligatoriske Introkursus for nyansatte i Folkekirken.

Årslønnen aftales inden for intervallet 270.170 – 348.378 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 270.270 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 25.495,41 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Da der er tale om en deltidsstilling kvoteres den efter timetallet.

 

 

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B, A10

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8436767
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...