Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 31 januar 2020

kommunikations­ansvarlig

Sangens Hus, Herning

Sangens Hus søger kommunikationsansvarlig

 

Vi søger en driftssikker kommunikationsansvarlig som kan kommunikere konstruktivt og målrettet om sangens betydning for samfundet.

Sangens Hus arbejder for at tage samfundsansvar gennem sang: det gør vi gennem en række konkrete projekter og ved at udbrede kendskabet til sangens betydning for den enkelte og for samfundet.

Vi arbejder med børn og voksne, elite og bredde, og nyder stor opbakning fra fonde, kommuner, staten og en lang række aktører i både kulturlivet og det øvrige samfund.

I Sangens Hus kommunikerer vi konstruktivt, og peger ikke på udfordringer uden også at anvise en mulig løsning. I 2020 sætter vi fokus på sangen i sundhedsfremme, betydningen af Sangkraftcentrene og på kendskabet til Videncenter for Sang. Herudover fortæller vi løbende gode historier, nyheder og resultater fra vores kørende projekter. En del af arbejdet består også i at rekruttere deltagere til vores projekter.

I alt hvad du laver, skal du være bevidst om den forandring der er brug for at skabe – hvad enten det drejer sig om forældres efterspørgsel af sang eller beslutningstageres opmærksomhed på sangen som løsning.

Vi søger en generalist, der mestrer forskellige discipliner indenfor journalistik og kommunikation. Du bliver inden for 6 måneder ansvarlig for Sangens Hus’ overordnede kommunikationsstrategi samtidig med, at du producerer indhold til vores kommunikationsplatforme, står for pressehåndtering og formidler i samarbejde med projektledere og konsulenter viden om og betydningen af sang.

Dine arbejds- og ansvarsopgaver omfatter således bl.a. at:

  • Videreudvikle Sangens Hus kommunikationsstrategi og understøtte denne i hele Sangens Hus’ virke
  • Varetage pressehåndtering
  • Nyhedsformidling (fx nyhedsbrev) og kommunikation af Sangens Hus indsatser og projekter.
  • Udvikle og producere indhold til Sangens Hus online platforme
  • Analysere og rapportere på kommunikationsindsatsen

Dine faglige kompetencer og erfaringer

Vi lægger vægt på at du:

Har en relevant uddannelse inden for enten journalistik eller kommunikation, og besidder stærke skriftlige og mundtlige evner på både dansk og engelsk

Har organisationsstrategisk flair og erfaring med udvikling og implementering af kommunikationsstrategier helt ud til frontmedarbejdere og nære samarbejdspartnere f.eks. i Syngdanmark netværket.

  • På kort tid kan sætte dig ind i et nyt stofområde og er vant til producere indhold til forskellige platforme og målgrupper i et højt tempo
  • Arbejder strategisk med sociale medier og har erfaring med Wordpress
  • Har erfaring med og evner at formidle viden og forskning på en relevant og vedkommende måde
  • Har erfaring med politisk kommunikation og interessevaretagelse
  • Er god til at samarbejde med en mangfoldighed af samarbejdspartnere, arbejder på tværs og evner at vidensdele

Hvem er du?

Er du holdspiller, trives med at producere indhold til vores egne platforme, samarbejde tæt med projektledere og ledelse, arbejde med lange horisonter og korte deadlines, så har du noget af det vi søger. Du skal være vidende om samfundet og det er en fordel, hvis du har en vis faglighed inden for sang. Herudover skal du være god til struktur og overblik samtidig med, at du er med til at udvikle vores organisation til noget, som endnu ikke findes.

Hvad bliver du en del af?

Du får skrivebord på vores kontor i Herning, i det samme hus som vores gode kollegaer i Den Jyske Sangskole. I Herning er vi et team på 13 engagerede mennesker med forskellige kompetencer, hvoraf 2 primært arbejder med kommunikation. Herudover har vi mere end 40 kollegaer ud over hele landet – så vi er flittige brugere af telefon, Skype og vores biler, og det skal du også være indstillet på at være.

Vi betragter os selv som en værdidrevet kulturorganisation, vi ser modeller, møder og Excel-ark som en nødvendig del af det arbejde vi laver.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, får du en opgave som du skal løse på forhånd og en case til selve samtalen.

Vil du vide mere, så kontakt udviklingschef Heidi Kudahl på tlf. 2757 2010 eller heidi@sangenshus.dk.

 

Er du interesseret?

Så mail din ansøgning med CV og relevante bilag til kontor@sangenshus.dk, så vi har den senest fredag d. 31. januar 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler d. 4. og 7. februar.

Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...