Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2019

Kommunikations­chef

KøbenhavnsKommune

Kommunikationschef til Københavns Kommune

Vil du være med til at understøtte byens pleje- og sundhedstilbud, binde Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammen med god kommunikation og arbejde helt tæt på den politiske og administrative topledelse på landets største arbejdsplads?

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune leder efter en erfaren kommunikatør, der er god til at prioritere og skabe overblik, sætte en strategisk retning i kommunikationsarbejdet, og som samtidig kan motivere medarbejdere og engagere samarbejdspartnere.

Om stillingen
Som kommunikationschef i SUF bliver du en del af Ledelsessekretariatet på 28 medarbejdere, som beskæftiger sig med borgmester-, udvalgs- og direktionsbetjening samt kommunikation og presse. Du bliver daglig leder af et team på ca. 10 medarbejdere, som løser mange forskellige kommunikationsopgaver; alt fra større strategiske forandringsindsatser til udvikling og drift af interne kommunikationskanaler, borgerkommunikation, kampagner og web.

Som kommunikationschef får du en vigtig rolle i at understøtte den administrative og politiske topledelses kommunikation internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan bidrage med nye idéer og er stærk til eksekvering og opfølgning.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med forvaltningens presseteam, og du vil få berøringsflader i hele organisationen – både internt i SUF og med de øvrige forvaltninger i kommunen omkring vores fælles opgaver og platforme.

Du skal stå i spidsen for en afdeling med et højt fagligt niveau, der både mestrer de klassiske og nye kommunikationsdiscipliner. Din opgave bliver at motivere, sparre og inspirere og sikre en klar retning i arbejdet, og at kræfterne i afdelingen bruges fornuftigt.

Vi lægger vægt på, at du

  • er en ambitiøs og erfaren kommunikatør
  • har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan prioritere, inspirere og engagere
  • mestrer balancen mellem det langsigtede strategiske perspektiv og det daglige kommunikationsarbejde
  • har ledererfaring
  • kan sætte en klar retning for forvaltningens kommunikation og bringe projekter i mål
  • har stærke samarbejdskompetencer
  • holder hovedet koldt i en kompleks organisation med fart over feltet, hvor der tit er mange bolde i luften på én gang.

Om forvaltningen
SUF har ansvaret for sundhedstilbud til alle københavnere og for ældre- og plejetilbud til borgere over 65 år. SUF har ca. 10.000 medarbejdere fordelt på byens plejehjem, hjemmepleje og sundhedstilbud. Vores største faggrupper er sosu-assistenter, -hjælpere og sygeplejersker.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. november 2019.

Ansættelsesstedet er Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og du får arbejdsplads på Københavns Rådhus.

Har du spørgsmål til stillingen, så send gerne en sms til centerchef Thomas Brahm på 2942 2549, så kontakter han dig hurtigst muligt.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 15. september 2019
Samtaler afholdes i uge 38 og 39. Der vil indgå en test mellem første og anden samtale.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13681
Annonce
Annonce

Musiker på Facebook

kursus
19 novKøbenhavn
20 novAarhus

Få styr på din kunstnerside, få nye følgere og kommuniker med dine fans!

Læs mere
Henter jobs...