Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 5 december 2019

Kommunikations­chef

Danske Handicaporganisationer (DH), KBH

Danske Handicaporganisationer (DH) søger ny kommunikationschef

Kan du sætte store dagsordener i medierne, få formanden til at posere i diskotøj i en kampagne og arbejde strategisk med at opnå politiske resultater? Så er du muligvis vores nye kommunikationschef.

Mennesker med handicap har brug for et markant talerør i samfundet. I DH repræsenterer vi alle typer af handicap – synlige og usynlige og samarbejder med alle aktører. Sympatien for mennesker med handicap skal omsættes til politiske fremskridt: Derfor udvikler vi løsninger, påvirker den førte politik, kommunikerer, arrangerer events og kampagner og meget mere.

Kommunikationschefen i DH har en nøglerolle i det politiske arbejde. Du skal være med til at øge synligheden og styrke organisationens rolle som konstruktiv samarbejdspartner og vagthund. Det sker ved at analysere og have tæt kontakt til det politiske landskab. Fortsætte og udvikle pressearbejdet, strategien på de sociale medier og gennem kampagner at oplyse om problemer og løsninger.

Du får ansvaret for den daglige presse, de mere langsigtede strategier og kampagner samt større arrangementer og events (fx aktiviteter på Folkemødet og handicapdagen i december). Desuden har du ansvaret for at binde den nationale dagsorden sammen med den lokale indsats i DH’s 97 lokalafdelinger.

I DH arbejder vi på at opnå politiske resultater både lokalt, nationalt og internationalt. Den koordination få du som kommunikationschef en central rolle i.

Din profil

  • Du har en journalist- eller kommunikationsbaggrund og gerne med erfaring som rådgiver for en politisk ledelse.
  • Du kan sætte dagsordener i medierne samt udvikle små og store kampagner på fx de sociale medier.
  • Du har forståelse for politik, medier og strategisk kommunikation og et godt netværk blandt politikere, embedsfolk og journalister. Erfaring fra en politisk organisation, parti, medie eller lignende vil være en fordel.
  • Du er en leder, der giver god sparring, motiverer og kan sætte en tydelig retning.

Arbejdspladsen
Du vil indgå i ledergruppen og have et tæt samarbejde med den politiske ledelse. Som kommunikationschef vil du stå for den daglige ledelse af DH’s afdeling for kommunikation og organisation. Afdelingen skal foruden presse og kommunikation også understøtte vores 97 lokalafdelinger i kommunerne i deres arbejde for at præge den lokale handicappolitik.

DH’s ambitiøse medarbejdere vil gøre en forskel og skabe konkrete resultater for mennesker med handicap. Samtidig sætter vi pris på et behageligt arbejdsmiljø og godt kollegaskab.
Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus tæt på Høje-Taastrup station. Sekretariatet består af 35 medarbejdere.

Ansøgning
Send en ansøgning ledsaget af CV og eksamenspapirer på job@handicap.dk senest 5. december kl. 9. Skriv venligst ”kommunikationschef” i emnefeltet.

Samtaler forventes afholdt i uge 50-51 med opstart 1. februar 2020.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. For spørgsmål til stillingen kontakt direktør Katrine Mandrup Tang på kmt@handicap.dk eller tlf. 29 17 09 28.

Vi ønsker en mangfoldig medarbejdergruppe og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Danske Handicaporganisationer (DH)
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap. DH er paraplyorganisation for 35 medlemsorganisationer med cirka 340.000 medlemmer. DH arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet.

Læs mere om Danske Handicaporganisationer på www.handicap.dk

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13926
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...