Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 maj 2019

Kommunikations­konsulent

tidsbegrænset fuldtidsstilling

Børnerådets Børneportal, Midtjylland

Kommunikationskonsulent til Børnerådets Børneportal

Vi søger en kommunikationskonsulent med stærke formidlingskompetencer og digital slagkraft. Du får ansvaret for Børnerådets Børneportal, som giver klar besked om rettigheder, klagemuligheder og rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 10-15 år.

Børnerådet arbejder for at sikre børn og unges rettigheder i Danmark. Som ansvarlig for Børnerådets Børneportal får du en central rolle i dette arbejde, for børn skal kende deres rettigheder og handlemuligheder for at kunne gøre brug af dem. I januar relancerede vi www.børneportalen.dk, og vi har brug for en kollega, der kan stå i spidsen for Børneportalens videre drift og udvikling. Du står for kontakten til relevante leverandører, er redaktør, producerer indhold og holder dig opdateret på relevant lovgivning på børneområdet. Det bliver også din opgave at udbrede kendskabet til portalen blandt børn og unge og integrere Børneportalen med Børnerådets øvrige projekter, hvor vi inddrager børn og unge med henblik på at styrke deres rettigheder.

Vi er et lille hold, der spiller på en meget stor bane, og du får del i det øvrige kommunikationsarbejde i Børnerådets sekretariat. Du bliver for eksempel redaktør på www.børnerådet.dk, skriver tekster til nyhedsbreve og bidrager til formidlingen af høringssvar og resultater fra vores undersøgelser i Børne- og Ungepanelet og Minibørnepanelet.
Vi har brug for en kollega med god energi og samarbejdsevner. Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og følger opgaverne helt til dørs. Børnerådet samarbejder med en bred interessentkreds, fx politikere, myndigheder, interesseorganisationer, praktikere m.fl. Du har evnerne og personligheden til at navigere i dette krydsfelt, og du kan bruge din viden om kommunikation til konstant at sætte fokus på børnenes perspektiv og understøtte Børnerådets arbejde som talerør for børn og unge.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • en relevant uddannelsesbaggrund, fx journalist eller akademisk kommunikationsuddannelse
  • erfaring fra en lignende stilling eller er nyuddannet og har haft et relevant studiejob/praktik
  • brænder for digital kommunikation og formidling og har et godt kendskab til ungdomskultur i målgruppen 10-15 år
  • fornemmelse for sprogets nuancer og blik for, hvordan en historie skal vinkles og fortælles uanset målgruppe og medie
  • erfaring med projektorienteret arbejde og projektledelse
  • solide IT-kompetencer (Office, CMS, evt. Adobe)

Børnerådet som arbejdsplads
Børnerådets sekretariat er en arbejdsplads med et stort råderum og gode muligheder for fleksibilitet og selvstændig planlægning af opgaverne. Vi er en flok kolleger med forskellige faglige udgangspunkter, og vi sætter ambitiøse mål for Børnerådets arbejde. Vi drives af begejstring, vi har mange jern i ilden, og tingene går ofte hurtigt. Derfor er det afgørende, at du trives med at arbejde med både større projekter og mindre opgaver i en hverdag, hvor vi samtidig er klar til at rydde bordet for en pludseligt opstået sag, der kræver vores opmærksomhed.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, der udløber ved udgangen af december 2022. Du ansættes afhængig af uddannelse efter relevant overenskomst inden for statens område. Afhængig af erfaring og kvalifikationer er der mulighed for tillæg.

Ansættelsesstedet er Børnerådet, Hovedgaden 12 1D-E, 7190 Billund. Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner.

Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Rikke Straarup på tlf. 3378 3319 eller sekretariatschef Lisbeth Sjørup på tlf. 3378 3303.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 16. maj 2019, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. maj 2019.

Stillingen ønskes besat 1. august 2019.

Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt andre relevante bilag.

Børnerådet ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13384
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...