Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 januar 2020

Kommunikations­medarbejder

Frode Laursen A/S, Vitten

– med fokus på SoMe og visuel formidling

Til vores hovedkontor i Vitten, nord for Aarhus, søger vi en kommunikationsmedarbejder med styr på sin digitale værktøjskasse og grafisk flair.

Brænder du for kommunikation, sociale medier og visuel formidling? Og har du lyst til at være med til at forstærke kommunikationen i en international virksomhed i rivende udvikling? Så søger vi lige nu en medarbejder til kommunikationsafdelingen i Frode Laursen.

Som vores nye kommunikationsmedarbejder bliver du en vigtig del af en lille afdeling, hvis fornemmeste opgave er at formidle de mange gode Frode Laursen historier både internt og eksternt. I den forbindelse vil du indgå i et tæt samarbejde med andre afdelinger i huset samt vores logistikcentre i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland.

Vi forestiller os…

…at du er en person, der brænder for de sociale medier og det visuelle udtryk på alle platforme. Du vil få ansvaret for opdatering af vores sociale medier, hvor vi først og fremmest har fokus på employer branding, så du skal have styr på de nye tiltag og muligheder på SoMe, og have et par års praktisk erfaring i håndtering af sociale medier (først og fremmest Facebook og LinkedIn) for en virksomhed. Du vil også få ansvaret for opdatering af vores hjemmeside, så erfaring med CMS-systemer (gerne wordpress) er en klar fordel. Derudover skal du kunne udarbejde mindre grafiske opgaver som præsentationer, flyers og jobannoncer, ligesom du også skal producere videoer. Koordinering og projekthåndtering af f.eks. fotoshoots er også en del af arbejdsopgaverne. Stillingen kræver derfor, at du har et godt overblik, et kreativt mindset og en vilje til at involvere dig i mange forskelligartede opgaver.

Lyder det som noget for dig, kan vi tilbyde…

…en stilling, hvor der er fokus på SoMe og grafisk arbejde, men hvor hverdagen også vil byde på en masse koordinering og ad hoc kommunikationsopgaver.
…en god lille afdeling, hvor der, selvom der er travlt, altid er plads til sparring, dialog og et godt grin.
…en kreativ stilling i en international virksomhed, hvor du kan være med til at sætte dit præg fra dag et.
…en virksomhed, der vægter fællesskabet højt, og hvor der derfor er gode muligheder for sociale aktiviteter med kollegerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationschef Maria Frank på tlf. 5218 6612. Send din ansøgning via nedenstående formular senest d. 17.01.2020. Stillingen er med ansættelse snarest muligt, og vi behandler ansøgningerne løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

SØG ONLINE

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...