Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 oktober 2019

Kommunikations­medarbejder

Læremiddel.dk, Odense

Kommunikationsmedarbejder

Læremiddel.dk står over for en række nye spændende opgaver og aktiviteter, og derfor søger vi en ambitiøs og handlingsorienteret kommunikationsmedarbejder til at indgå i et dynamisk kommunikationsteam pr. 1. november 2019.

Din hovedopgave bliver at formidle forskning, viden og pædagogiske materialer på en letforståelig, klar og præcis måde til vores forskellige målgrupper, herunder praktiserende lærere, lærerstuderende, forlag og diverse offentlige instanser. Vi forventer, at du kan bidrage specifikt til produktion af video og grafiske løsninger og kan arbejde med komplekse formidlingsopgaver af forskellig karakter og i forskellige formater.

Samtidigt forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og proaktivt i en hverdag, som er præget af høj aktivitet, hurtig omstilling og spændende formidlingsopgaver.

Hvad kommer du til at lave?

Som vores nye kommunikationsmedarbejder kommer du til at indgå i formidlingsopgaver i forbindelse med vores forskningsprojekter i et engageret og inddragende miljø. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Læremiddel.dks kommunikationsansvarlige, Trine Ellegaard, og samarbejde med forskellige forskere i forhold til formidling af forskningsprojekter.

Eksempler på konkrete opgaver kunne være:

  • Formidling og synliggørelse af Læremiddel.dks aktiviteter til diverse målgrupper. Du vil hjælpe til med at kommunikere på forskellige platforme og mestrer paletten af SoMe, e-mailmarkedsføring og nyhedsformidling på hjemmesider.
  • Kreativ videoformidling og grafiske løsninger, som når ud til målgrupperne. Du vil komme til at stå for formidling i videoformatet og for at lave forskellige mindre grafiske elementer og løsninger. Du er fortrolig med Adobe-pakken og kan redigere video.
  • Formidling af forskningsresultater og udgivelser tilpasset diverse centrale målgrupper for Læremiddel.dk. Det kan fx være at udvikle visuelt appellerende praksisguides og læremidler, og at koge komplicerede sammenhænge ned i et letfordøjeligt format som egner sig til bred formidling. Du har erfaring med akademisk formidling og evner at kommunikere praksisnært og pædagogisk.

Hvem er du?

  • Du er handlingsorienteret og har fokus på at synliggøre Læremiddel.dk med kommunikation af høj kvalitet. Men du ved også, at kommunikation i dag foregår i et hurtigt tempo, og at det handler om at være til stede. Måske har du erfaring med at kommunikere meget i mange forskellige kanaler fra et tidligere sted?
  • Du har et godt visuelt blik og er skrap til videoredigering. Dine evner inden for det grafiske og videoproduktion skal komme Læremiddel.dk til gode. Du kommer til at producere en hel del videoer til vores forskellige platforme.
  • Du er god til at samarbejde og være i et mindre team, som arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi skaber formidling sammen, og derfor trives du med at være flere om at løse en opgave sammen og løfte resultatet op.
  • Du er kommunikerende på alle måder. Du bliver en vigtig medarbejder i Læremiddel.dk, og derfor skal du være synlig for dine kolleger og være opsøgende i dit arbejde. Det er vigtigt, at du ikke gemmer dig ved dit skrivebord, men har en god kontakt med verden omkring dig.

Derudover forestiller vi os, at du har en videregående kommunikationsuddannelse, fx inden for visuel kommunikation, virksomhedskommunikation eller mediejournalistik og evt. har erfaring fra en offentlig eller større privat virksomhed, men det er ikke et krav.

Læremiddel.dk er et partnerskab mellem professionshøjskolerne Absalon, UC Syd og UCL. Læremiddel.dk har hovedsæde i UCL, Afdeling for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, der er karakteriseret ved at koble empirisk forskning af høj kvalitet og bred formidling. Du vil derfor komme til at indgå i et stærkt forskningsteam, der samarbejder om at øge kvaliteten i de pædagogiske og samfundsfaglige professionsuddannelser og professionernes virkefelt.

Vil du vide mere?

Nærmere oplysninger om stillingen kan rettes til Læremiddel.dks kommunikationsansvarlige, Trine Ellegaard, på mail trel@ucl.dk eller på telefon 28 874 875.

Arbejdssted

Du vil blive tilknyttet til afdelingen for Afdeling for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Stillingen er en 3-årig fuldtidsstilling med ophør d. 28. oktober 2022.

Ansøgningsfrist m.v.

Ansøgning, CV og andre relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem, www.ucl.dk/job, senest den 21. oktober 2019.

Vi gør opmærksom på, at der ikke er en intern ansøger til stillingen.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13778
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus
8 novKøbenhavn

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...