Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 februar 2019

KOMMUNIKATIONS- OG MARKETING­MEDARBEJDER

Barselsvikariat

MCH, Herning

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH søger en energisk medarbejder til udvikling og koordinering af MCH’s kommunikations- og marketingaktiviteter i forbindelse med messer og events.

Jobbet og opgaverne

Som kommunikations- og marketingmedarbejder i vores kommunikationsafdeling kommer du til at beskæftige dig med hele spektret af kommunikation, hvilket blandt andet inkluderer udarbejdelse af indhold til nyhedsbreve og sociale medier, tekster til hjemmesider samt salgsbrochurer mv. Du skal i et vist omfang også skrive pressemeddelelser.

Det er din opgave altid at være opdateret på nye muligheder, udvikle på eksisterende og nye medier og med din viden og erfaring sparre med husets afdelinger.

Faglige kompetencer

Du har en relevant uddannelse indenfor kommunikation og marketing. Du er nysgerrig og vil altid være på forkant med at udnytte de kommercielle muligheder på forskellige digitale platforme.

Din pen er skarp og målrettet, og du behersker det danske sprog og tegnsætning til perfektion. Din  nysgerrighed og evne til indlevelse i stoffet gør dig i stand til at kommunikere om alt fra interiør-, industri og feriemesser til musicals, rockkoncerter og comedy.

Erfaring med professionel anvendelse af nyhedsmail som medie er et krav, og kendskab til Apsis en fordel. Facebook-annoncering, Google Analytics, SEO og videoredigering er dig også velkendt. Du er med andre ord en dygtig ti-kæmper, men ikke nødvendigvis verdensmester i alle discipliner. Du skal kunne eksekvere selv, men i høj grad også mestre at lære fra dig.

Personlige kompetencer

Du tør tage ansvar og har lyst til det, og du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du er kommerciel, struktureret, pligtopfyldende og omhyggelig. Du har en personlighed, der kombinerer empati, samarbejdsevner og gennemslagskraft og er tryg ved at instruere og dygtiggøre andre.

Vi forventer, at du selv i perioder med mange sideløbende opgaver, bevarer overblikket. Du har et højt energiniveau og er indstillet på at præstere over gennemsnittet. Du er god til mennesker, har humor og bevarer et smil på læben også på lange arbejdsdage.

Vi tilbyder

Et job i en ambitiøs kommunikationsafdeling med gode kollegaer. Vi garanterer mange, spændende og varierende udfordringer. Du bliver en del af en virksomhed, hvor ildsjæle brænder for oplevelser og har hjertet med på jobbet. Hos os lægger vi vægt på at løfte i fælles flok for vore kunder, gæster og samarbejdspartnere, og vi dyrker en uformel omgangstone med højt til loftet og plads til humor.

Løn og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt, så de matcher de stillede forventninger.

Ansøgning

Din ansøgning sendes online via mch.dk/job senest 15. februar. Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.

Har du spørgsmål til opgaverne og jobbet, kan du kontakte leder af kommunikation Torben Asboe-Kølbæk på tak@mch.dk

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7997
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...