Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 august 2019

Kommunikations­partner

DR, København K

Kommunikationspartner med kulturprofil til DR

Herrens Veje. Bedrag. Ultranyt. Baseboys.

DR står bag drama og indhold til børn i verdensklasse.

Kunne du tænke dig at være med til at styrke kommunikationen om netop de to områder, så er der nu et spændende og udfordrende job i DR.

Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til at varetage kommunikationen om drama og børneindhold, der begge er nogle af DR’s styrkepositioner.

DR Drama ligger i DR Byen i København. B&U-afdelingen, der står for børneindholdet, er placeret i Aarhus. Kommunikation om dele af det øvrige indhold, der produceres af DR i Aarhus, såsom kendte DR1-programmer i primetime, vil ligeledes indgå i stillingen.

Hvis du har erfaring med kommunikationsrådgivning, har stærk strategisk forståelse og et blik for detaljen og meget gerne erfaring med kommunikation og pressearbejde på kultur- eller medieområdet, så synes vi, at du skal søge stillingen.

Du bliver en del af DR’s levende organisation og en kommunikationsafdeling med dygtige kollegaer og god stemning. Og du vil arbejde tæt sammen med dem, der skaber og står bag DR’s kendte og kommende indhold inden for drama og børneindhold – både i DR Byen i København og i DR i Aarhus.

Vi søger en kommunikationspartner, der er proaktiv i forhold til at se og formidle den gode historie, en sikker og selvstændig projektleder og en kompetent og strategisk kommunikatør, der kan arbejde med hele paletten af kommunikationsværktøjer – fra presseindsalg til rådgivning samt udarbejdelse af kommunikationsplaner.

Vi forventer, at du har:

  • Stor erfaring med tilrettelæggelse, koordinering og proaktiv eksekvering af strategisk kommunikation  – gerne fra kultur- eller medieverdenen.
  • Indgående indsigt i de fleste kommunikationsdiscipliner særligt presseindsalg samt kommunikationsrådgivning.
  • Strategisk forståelse for de særlige forhold der gælder for en public service-organisation

Vi forventer desuden, at du har en relevant videregående uddannelse, et relevant netværk og erfaring med kommunikation i organisationer med stor ekstern berøringsflade og bevågenhed. Da B&U-afdelingen som sagt er placeret i Aarhus, og da der i stillingen også ligger kommunikation om andre dele af produktionerne fra DR i Aarhus, skal du forvente 2-3 arbejdsdage om måneden der. Sidst, men ikke mindst, trives du med at arbejde selvstændigt og selv være med at til skabe og udvikle det område, du sidder med.

Vi tilbyder et arbejde i hjertet af DR, hvor du kommer tæt på både ledelse, medarbejdere og beslutninger. DR Kommunikation har ansvaret for DR’s eksterne og interne kommunikation, og organisatorisk er vi en del af Generaldirektørens stab. DR er Danmarks mest omtalte virksomhed og et overflødighedshorn af fortællinger og historier, som det er et stort privilegium at kommunikere om. Nogle gange hårdt, oftest sjovt, men i hvert fald aldrig kedeligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Sune Knudsen på mail sukn@dr.dk eller mobil 28545141. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.

SØG STILLINGEN

OM DR
I DR får du omkring 2700 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146275&MediaId=5
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...