Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 marts 2019

Kommunikations­chef

HR Navigator

Kommunikationschef

Vores kommunikationschef gennem de seneste 3 år er blevet fristet af nye udfordringer i en international danskejet softwarevirksomhed. Vi skal derfor snarest muligt have genbesat stillingen.

Som kommunikationschef får du ansvaret for Aarhus og Horsens Taxas kommunikation med medier, kunder, kolleger, vognmænd og førere. Det er også dig, som udarbejder oplæg til vores kommunikationsstrategi og får den omsat til praksis.

Aarhus og Horsens Taxa har gennem de seneste år, leveret imponerende resultater i et presset marked med stort fokus fra samfund og politikere.

Taxibranchen befinder sig i en overgangsfase til en ny taxilov, hvilket medfører mange forandringer og muligheder i de enkelte selskaber.

Derudover er branchen ofte i mediernes søgelys på både godt og ondt, hvilket er med til at gøre stillingen som kommunikationschef interessant og udfordrende.

Jobbet:
Din hverdag bliver ikke kedelig, og du vil få mange forskellige arbejdsområder. Eksempelvis er nogle af de opgaver, som finder vej til dit bord:

  • Ansvar for vores sociale medier
  • Nyhedsbreve
  • Pressemeddelelser og pressekontakt
  • Udarbejdelse af Q & As
  • Tovholder på marketingaktiviteter og messer
  • Konceptudvikling i samarbejde med salgsafdelingen
  • Opdatering af websites
  • Budskabs- og medietræning af ledelse og formandskab
  • Medvirke ved udarbejdelse af beretninger i årsrapporterne
  • Sparring i forbindelse med budskaber
  • Implementering og videreudvikling af kommunikationsstrategi
  • Samarbejde med politi, koncert- og eventarrangører og kommuner

Du vil få mange berøringsflader i virksomheden og en nær kontakt til salgsfunktionen. Desuden kommer du til at arbejde tæt sammen med vores CEO, som du også refererer til.

Forventninger til dig:
Du er uddannet journalist, og du tænker som en. Du har indsigt i, hvordan medierne opererer, og du har selv stået med mikrofonen eller blokken i hånden.

Du har erfaring med pressekontakt og er vant til at udforme budskaber, pressemeddelelser og forskellige former for indlæg og artikler.

Det er fint, hvis du har erfaring fra en kommunikationsafdeling i en virksomhed eller organisation, og så er det vigtigt, at du har god forretningsmæssig forståelse.

Du er en dygtig formidler, og du kommunikerer i et sprog, som er tilpasset din modtager i enhver situation.

Du har enten prøvet selv at være interviewende journalist og har gerne erfaring med udarbejdelse af Q&As. Samtidig tænker du kreativt og skaber engagerende indhold på sociale medier.

Du skal være i stand til at arbejde med korte deadlines og med den rettidige omhu, som kræves i en virksomhed, der aldrig holder lukket.

Det personlige:
Du skal være den strukturerede, skarpe, loyale og pligtopfyldende medarbejder, som tænker foran udfordringerne og problemstillingerne. Du må gerne være den type, som siger ”det har jeg allerede tænkt på”, når der efterspørges input, f. eks fra direktøren.

Du overholder dine deadlines, og ingen opgaver bliver efterladt i organisationen. Du følger dine opgaver til dørs og leverer altid høj kvalitet.

Du giver ærlig og konstruktiv feedback til ledelsen, ligesom du selv er lydhør og åben for ledelsens ønsker og holdninger.

To af dine fremtrædende værdier, skal være loyalitet og diskretion, da du kommer tæt på fortrolige oplysninger.

Endelig vil vi gerne have en kollega, som er åben, humørfyldt med god situationsfornemmelse og stærke samarbejdsevner.

Vi tilbyder:
Et job, hvor du kan bringe dig selv i spil og være det kommunikative omdrejningspunkt i tæt samspil med øvrige medarbejdere, direktion og bestyrelse.

Et job i en spændende virksomhed, hvor du får mulighed for at udfolde dig selvstændigt og sætte retning.

Du kan blive ledelsens anker, og den, som sikrer, at kommunikationen er timet i forhold til tid og sted.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Rekruttering:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Hans E. Fischer, tlf. + 45 2685 7555, som deltager i rekrutteringsprocessen.

Send din ansøgning via knappen på vores hjemmeside.

Vi arbejder hurtigt i denne sag og behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, hvorfor vi gerne vil se din ansøgning og CV hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen.

Aarhus og Horsens Taxa er en koncern bestående af Foreningen Taxa f.m.b.a. og Taxas Kundecenter. Koncernen ejes af cirka 170 vognmænd.

Med mere end 200 vogne og cirka 700 tilknyttede medarbejdere i form af chauffører, vognmænd og medarbejdere i administrationen er Aarhus og Horsens Taxa et af landets største taxiselskaber.
Hvert år kører vores biler cirka 1,7 millioner ture, og vi håndterer langt over en million bestillinger via telefon, app, internet-, auto- og VIP-booking.

Vi leverer professionel service og kører for både det offentlige, for virksomheder og for private.
Aarhus og Horsens Taxa blev grundlagt i 1924 og ejes af de tilknyttede vognmænd.

Spørgsmål om jobbet:

Hans E. Fischer
Partner

hef@hrnavigator.dk
2685 7555

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8175
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...