Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 april 2019

Kommunikator

Mødrehjælpens fundraisingafdeling

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Til Mødrehjælpens fundraisingafdeling søger vi en projektleder – med ansvar for donorloyalitet – som kan bidrage til at engagere danskerne i Mødrehjælpens arbejde for udsatte gravide og børnefamilier.

Dit overordnede ansvar bliver at udvikle vores kommunikation til faste bidragydere og enkeltdonorer og sikre, at vi reducerer churn. Dine vigtigste KPI’er er donorfastholdelse og forlængelse af deres customer lifetime value for Mødrehjælpen. Dine væsentligste arbejdsredskaber bliver dels data om adfærd og dels at skabe en engagerede og vedkommende dialog med vores donorer med det formål at øge donorloyalitet.

Vi forestiller os, at du enten er en skarp kommunikator med mod på at lære fundraising eller en dygtig fundraiser med passion for at få sit budskab ud på skrift og video. Du skal være proaktiv med at drive udviklingen inden for medlemskommunikation og du bliver ansvarlig for igangsætning, projektledelse og evaluering af donorrelaterede aktiviteter. Det kan for eksempel være optimering af 1:1-kommunikationen og dialogflows, eller nye loyalitetsindsatser og forretningsmodeller.

Om jobbet
Du vil få ansvar for:

  • Udvikling, planlægning og eksekvering af strategi for fastholdelse og loyalitet
  • Produktion af skriftlig kommunikation og videoindhold til hjemmeside, nyhedsbreve til donorer og sociale medier
  • Udvikling, opsætning og optimering af eksisterende donor journeys og dialogflows målrettet faste bidragydere og enkeltdonorer
  • Gennemførelse af skarpe databaserede analyser til prioritering af aktiviteter, der vil reducere churn og øge CLV
  • Budgettering, opfølgning og planlægning.

Din profil
Den ideelle kandidat til stillingen har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Dokumenteret erfaring med at skabe og udvikle en positiv, nærværende og relevant medlemskommunikation
  • Kommunikativ stærk i både skriftlig kommunikation og videoproduktion
  • Erfaring med marketing på strategisk og taktisk niveau og med bagvedliggende CRM-systemer
  • Bundlinje- og resultatorienteret med fokus på KPI
  • Skarp til Excel og MailChimp og gerne erfaring med Premiere Pro og Photoshop
  • Dynamisk, struktureret, engageret, initiativrig og kreativ
  • En proaktiv og ansvarsfuld tilgang til udfordringer og problemløsning
  • Gode samarbejdsevner og trives med en stor kontaktflade på tværs af organisationen.

Praktiske oplysninger
Samtaler: Første samtaler afholdes fredag den 26. april og anden samtaler afholdes mandag den 29. og tirsdag den 30. april.

Tiltrædelse: 1. juni.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Du refererer til lederen for individuelle donorer. Løn- og ansættelsesvilkår følger Mødrehjælpens fællesoverenskomst med HK og AC afhængig af erfaringer og kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder for individuelle donorer, Eske Hjort-Petersen, på ehp@moedrehjaelpen.dk eller telefon 28 80 17 93.

Bemærk, at Mødrehjælpen kun modtager ansøgninger via linket her på siden.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13317
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...