Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 september 2019

Konstruktør

JACQUELINE DE YONG, Brande

JACQUELINE DE YONG

Konstruktør
Arbejdssted: Brande
Ansøgningsfrist: 29-09-2019

Er du teknisk dygtig til fitting og modelkonstruktion, og har du lyst til at arbejde med kommercielt stærke styles og mange produktgrupper?

Vi har travlt hos Jacqueline de Yong, og vi søger derfor en energisk og ambitiøs Konstruktør, der brænder for at være med til at sikre den bedste fitting på vores otte årlige kollektioner.

Et passioneret og kompetent team 

Jacqueline de Yong laver styles i alle produktkategorier. Du bliver en del af et passioneret og kompetent konstruktørteam med i alt tre konstruktører og to husmodeller, som har et tæt samarbejde med både design og indkøb. Hos Jacqueline de Yong er vi i alt 50 medarbejdere, og du bliver en del af en alsidig og dynamisk hverdag i en international modevirksomhed. Vi har alle en passion for at lave stærke produkter med masser af salgspotentiale, og du vil opleve et ambitiøst miljø, der emmer af energi og engagement.

Konstruktøren har en afgørende rolle i teamet, da det er hos konstruktøren, at kollektionens succes sikres. Den gode fitting, fokus på kvalitet og finish er altafgørende for, hvor godt en kollektion performer, og her spiller du en afgørende rolle!

Passion for pasform

Vi søger en erfaren og kvalitetsbevidst konstruktør, som motiveres af at tage ansvar for processen fra sketch til det godkendte produkt. Gennem din produktforståelse og din erfaring som konstruktør udarbejder du måleskemaer og gradueringer, ligesom det er dit ansvar at godkende prøverne til produktionen. Du kommenterer på pasform og formgivning, og du bliver en værdifuld sparringspartner for såvel indkøb og design som for vores leverandører, og du vil blive involveret og deltage i leverandørbesøg. Du sætter en ære i altid at inspirere vores leverandører og sikre, at de konstant udvikles og motiveres til at følge vores retningslinjer og krav.

Det er nødvendigt at være struktureret, da det er store mængder, der skal koordineres og struktureres. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med kollektioners processer og forstår flowet i kollektionerne.

Det bliver dit ansvar at:

– Udarbejde måleskemaer og gradueringer

– Kommentere pasform og formgivning i samarbejde med indkøbere og designere

– Godkende prøver til produktion

– Sikre et tæt og effektivt samarbejde med kollegaer i Design og Indkøb, samt med vores internationale leverandører

– Deltage i leverandørbesøg

– Bidrage teknisk til design og produktudvikling.

Kvalifikationer

-Uddannet konstruktør

-Erfaring fra en stilling som konstruktør

-Gerne erfaring med jersey og/eller woven, som er vores største produktkategorier

-Beherske engelsk i skrift og tale

-God IT-forståelse

-Stor interesse og et godt øje for trends og mode

Engageret og kvalitetsbevidst kollega

Du er iderig og optimistisk, og så er du selvfølgelig dygtig inden for dit fag. Din brede kontaktflade stiller krav til dit overblik og dine kommunikationsevner, herunder evnen til at formidle klare og overbevisende budskaber på tværs af landegrænser. Vi lægger vægt på, at du er struktureret og har gode samarbejdsevner. Ligeledes er det naturligt for dig at levere kvalitet i dit arbejde med fokus på deadlines, og du trives med det store ansvar, det er at sørge for, at vi leverer høj kvalitet på pasformen, selv når tempoet er ekstra højt. Du kan desuden se dig selv i et dynamisk og kreativt miljø, hvor fokus er på mode og de sidste nye trends.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Runa Larsen på +45 2795 8726. Eller send din ansøgning samt CV snarest muligt og senest den 29. september 2019. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Arbejdssted: Brande

Rejseaktivitet må påregnes

 

 

About Jacqueline de Yong

Jacqueline de Yong was launched in 2013 and is part of the ONLY brand.

ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group.

Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, USA and South Africa, both retail and wholesale shops.

ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments.

For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1287&ProjectId=161192&DepartmentId=18985&MediaId=5
Annonce
Henter jobs...