Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 december 2019

Koradmini­strator

Det Kongelige Teater

Koradministrator til Operaafdelingen

Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene for opera, ballet og skuespil. I Operaen har vi en stærk fælles forståelse for betydningen af opera og symfonisk musik i stort format. Vi huser den levende og fælles oplevelse af musik og drama. Som en integreret del af Det Kongelige Teater vil vi nå publikum i hele Danmark. Vi byder kunstnere og idéer fra hele verden velkomne, og vi udvikler de dygtigste danske kunstnere og teaterhåndværkere til at repræsentere os ude i verden.

​Vi søger en medarbejder, som kan hjælpe vores korsyngemester med administrative opgaver i arbejdet med at lede Det Kongelige Operakor.

Jobbet: 

Som koradministrator vil dine arbejdsopgaver bl.a. være følgende:

  • Administrative opgaver i forbindelse med prøveplanlægning.
  • Planlægning af kostume-, paryk- og sminkeprøvning.
  • Opdatering af oplysninger i Det Kongelige Teaters centrale databasesystem Kongeplanen.
  • Håndtering af opgaver i forbindelse med udbetaling af løn til assistenter og korsolister.
  • Administrative opgaver i relation til engagering af korassistenter.
  • Håndtering af procedurer vedrørende ferie, orlov og sygefravær.
  • Udarbejde dagsordener i samarbejde med korsyngemesteren og være referent på faste møder med koret og korets repræsentanter.
  • Varetage kontakt til eksterne børnekor.
     

Kvalifikationer: 

Vi søger en kollega som:

  • Er grundig, systematisk og som har overblik over såvel den overordnede planlægning, som den daglige udførelse af planerne.
  • Har kendskab til og interesse for teater.
  • Har erfaring i styring og skemalægning af mange ressourcer på én gang.
  • Har indgående kendskab til diverse digitale værktøjer herunder erfaring med brug af Excel.
  • God til skriftlig kommunikation.
  • Mundtlig og skriftlig engelsk på højt niveau.

Personlige egenskaber:

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded med gode samarbejdsevner.
  • Har evne til at skabe ro og bevare overblikket i en organisation, hvor tempoet er højt.
     

Ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst for kontormedarbejdere i staten (HK).

For mere information om stillingen, kontakt Korsyngemester Steven Moore på stmo@kglteater.dk.

Ansøgning  

Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” til højre i annoncen. Vedlæg cv og gerne anbefalinger.

​Samtaler afholdes i uge 51. Forventet start 1. februar 2020. ​

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen. ​

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk.

Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater og landets ældste og største. Vi leverer oplevelser til publikum inden for ballet, opera, skuespil og musik. Vi er ca. 900 ansatte, som alle arbejder for at skabe det absolut bedste inden for scenekunsten.

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=127662&MediaId=5
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...