Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 juni 2019

Kreativ grafisk designer

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Gentofte Kommune

Kreativ grafisk designer

Brænder du for grafisk arbejde over en bred kam? Er din grafiske værktøjskasse i orden? Og vil du sætte den grafiske barre højt i en af landets mest veldrevne kommuner? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger en alsidig grafisk designer, der kan være med til at implementere designprodukter i forhold til vores nye designguidelines og sikre en visuel rød tråd. Du skal kunne lidt af det hele inden for grafisk design. Du skal kunne udvikle kreative løsninger og samtidig have et højt niveau i forhold til færdiggørelse og produktion. Du er åben og har en positiv indstilling til såvel faste driftsopgaver som opgaver af mere kreativ karakter.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil omfatte allround grafiske opgaver såsom

  • Løbende designudvikling i forbindelse med kampagner
  • Layout af kommunens hustandsomdelte blad Gentofte Lige Nu
  • Grafisk opsætning til både tryksager og web, fx pjecer, plakater, SoMe
  • Illustrationer og infografikker til print, web og film
  • Produktionsdialog og kontakt til trykkeri, herunder sparring til materialevalg
  • Være kreativ kontaktperson i forhold til resten af organisationen

Vores forventninger til dig

Du er formentlig uddannet grafisk designer med flere års erfaring. Du er vant til at arbejde med en bred vifte af grafiske opgaver og har forståelse for sammenhængen mellem grafisk design og strategisk kommunikation. En af dine spidskompetencer er kampagnedesign. Du er superbruger af InDesign, Illustrator, Photoshop og har erfaring med Powerpoint og digitale medier. Og så er du selvkørende og arbejder grundigt, struktureret og ansvarsbevidst med et kritisk blik på den vigtige detalje, idet du er garanten for den grafiske kvalitet, og det er afgørende, at du overholder dine deadlines for især layoutet af Gentofte Lige Nu.

Din nye arbejdsplads

Som grafisk designer i Gentofte Kommune kommer du til at arbejde primært for Kommunikation og HR med både interne opgaver og opgaver fra hele organisationen. Din stilling er nyoprettet, og du bliver en del af et kommunikationsteam, der lægger vægt på høj faglig kvalitet og evnen til at samarbejde – samtidig med vi har en munter og uformel omgangstone.

Gentofte Kommune er en arbejdsplads i konstant udvikling og med fagligheden i top, samtidig med at der er plads til et arbejdsliv og et familieliv i balance.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en toårig projektansættelse på fuld tid med ansættelse senest 1. september 2019 frem til 1. august 2021.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Stillingen skal søges elektronisk via ansøgningsformularen. Vedlæg eksempler på dit grafiske arbejde.

Ansøgningsfrist: den 17. juni.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Kontaktpersoner

Arbejdsgiver

  • Gentofte Kommune
  • Bernstorffsvej 161
  • 2920 Charlottenlund
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5000396
Annonce
Henter jobs...