Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 maj 2019

Kultur­fagslærere

Kulturrummet, Thisted

Kulturfagslærere til Kulturrummet
Som kulturfagslærer bliver du en vigtig brik i KulturRummets rivende udvikling.

KulturRummet er Thisted Kommunes ambitiøse og innovative satsning på kulturområdet – et grønt og åbent kulturhus i Thy, hvor kulturaktiviteter har vide rammer og frit spil. KulturRummet består af fem miljøer: Bibliotek og Musikskole samt Christiansgave (bypark), Plantagehuset (medborgerhus), URT (Ungdomsråd). Vi har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i området og lægger vægt på, at vores miljøer bliver bragt i spil på kryds og tværs. Dine kollegaer har desuden diverse faglige baggrunde, fx bibliotekarer, billedkunstner, forfatter etc., og det forventes, at du kan se potentialet og de mange muligheder i en organisation med en bred kompetencevifte.

Vi har siden KulturRummets start søsat tre kulturfag, og efter en succesfuld projektperiode har vi brug for tre faste undervisere.
Derfor søger vi:

  • En underviser til vores to hold på vores dramaskolen.

Måske er du uddannet skuespiller, har arbejdet med teater, scenekunst eller lign. professionelt eller i din fritid. I hvert fald håber vi, du er fyldt med gode idéer og en dygtig underviser, der sammen med dine elever kan skabe et rum, hvor drama kan folde sig ud.
Stillingen er på 7,5/37 timer.

  • En underviser til vores forfatterskolehold.

Du elsker at lege med ord, bogstaver skriblerier og kragetæer, og så kan du få både børn og voksne til at gå ind i rummet fyldt med ord og fortællinger.
Vi har både skriveklubben for de 8-12 årige, ungdomsforfatterlinjen for de 12-16 årige, forfatterlinjen fra 16 år, der har undervisning sidst på dagen. Derudover har vi livshistorier for alle aldre om formiddagen.
Stillingen er på 15/37 timer.

  • En billedkunstner til at undervise to børnehold på vores billedskole.

Måske er du kunstner, har arbejdet med billedkunst, design eller lign. Vigtigst for os er det, at brænder for og interesserer dig for at arbejde med billedkunst sammen med børn og arbejde med mange forskellige kunstneriske processer.
Stillingen er på 7,5/37 timer.
Udover den faste undervisning indgår alle kulturfagslærerne som et kunsterisk og kreativt pust til vores mange tværfaglige kolleger i KulturRummet, og indgår derfor også naturligt i workshops og små projekter både i KulturRummet og i samarbejde med skoler og dagtilbud.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring inden for det kunsteriske felt
  • Har undervisningserfaring
  • Har lyst til samarbejde om udviklingen af KulturRummet på tværs af faggrænser
  • Har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab
  • Har erfaring som udøvende kunster.

Vi tilbyder dig:

  • Søde elever og gode kolleger
  • Et spændende kulturmiljø
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling, faglighed og forskellighed, samarbejde og synergi.

Det formelle:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Tiltrædelse pr. 1. august 2018.

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2019 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afhold i uge 21

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse Eva Sjælland, konstitueret leder af KulturRummet på tlf. 22 97 15 95.

Søg stillingen

Kilde: https://signatur.frontlab.com/ExtJobs/DefaultHosting/JobDetails.aspx?ClientId=1546&WebAdId=53967
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...