Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2019

Kulturskole­leder

Musikskolen Ringkøbing-Skjern

Kulturskoleleder søges til Musikskolen Ringkøbing-Skjern
Med mere end 12.000 børn og unge fordelt over hele kommunen er der et stort potentiale og udviklingsrum for kreativitet.

Tænker du kreativt og kan du sælge kulturoplevelser og læring for livet, så er det lige dig vi er ude efter. Hos os handler det ikke kun om, hvor god du er, men om hvor god du ønsker at blive.

Musikskolen, der har et dygtigt og engageret personale, udbyder undervisning i musik- og kulturfag på et højt fagligt og pædagogisk niveau for alle aldre. Vi sikrer mangfoldigheden gennem målrettet elevoptag og samarbejder med folkeskolen om musik- og kulturaktiviteter for skoleelever.

Vi søger en leder:

  • Der har en tydelig vision for i hvilken retning Musikskolen skal bevæge sig
  • Der vil være skolens ansigt udadtil – over for elever, forældre, samarbejdspartnere og øvrige interessenter
  • Der har passion for kultur og engagerer sig i det lokale kulturliv
  • Der bidrager til udviklingen af samarbejdet med bl.a. skoler og kulturelle institutioner.
  • Der sætter rammer og retning og giver handlefrihed inden for disse
  • Der er opsøgende og god til at skabe kontakter både internt og eksternt og har øje for nye tendenser
  • Der er indstillet på at klare perioder med ekstra mange bolde i luften og fleksibel arbejdstid

Derudover forventer vi at du har erfaringer fra et kunstnerisk/kreativt miljø samt dokumenteret ledelseserfaring og gerne en formel lederuddannelse.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved afdelingsleder Per Høgh Sørensen tlf. 2041 8781 eller via mail per.hoegh@rksk.dk  eller konstitueret leder Tove Andersen tlf. 2440 3704 eller via mail tove.andersen@rksk.dk

Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Ansøgningsfrist er den 15. september 2019
Første samtale afholdes den 20. september 2019
Anden samtale afholdes med udvalgte kandidater den 27. september 2019
Tiltrædelse 1. november 2019

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://rksk.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=a3df86eb-3543-47de-a0e2-3dcfd1b11167&nocache=637018018974970000&fbclid=IwAR1PFbK7vDIPH1Xxrjv6hp7R2GxepoomTq8MMuRdJhzR7GRxlvdoo6tA5DI
Annonce
Annonce

Hjemmestudieproduktion i Cubase

kursus

Midi og audioredigering

Læs mere
Henter jobs...