Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 april 2020

Leder med en kunstnerisk profil

Det Lille Teater & Marionet Teatret, KBH

Det Lille Teater & Marionet Teatret søger en teaterleder med tiltrædelse 15. september 2020

Vi søger en ny leder med en kunstnerisk profil, som samtidig er en dygtig leder af en moderne kulturinstitution.

Det Lille Teater & Marionet Teatret producerer scenekunst for børn og deres voksne. Vi arbejder aktivt med mottoet ”kun det bedste til de yngste”, og vi tror på, at det er afgørende for børn, at de møder kunst af høj kvalitet.

Vi søger en åben og respektfuld leder, der kan udvikle teatret både kunstnerisk og organisatorisk. Som leder på Det Lille Teater & Marionet Teatret er man en central og drivende figur i en lille personalegruppe, der arbejder med en høj grad af selvledelse og en stor gruppe af freelance-ansatte kunstnere. Vi forventer derfor, at du har dokumenteret ledererfaring.

Du får ansvar for:

  • Repertoirelægning
  • Personaleledelse
  • Økonomi
  • Partnerskaber
  • Planlægning

Som menneske og leder er du:

  • Empatisk
  • Humoristisk
  • Handlekraftig

Som teaterleder:

  • kan du motivere, lede og samarbejde med en bredt sammensat medarbejderkreds bestående af et kompetent hold af faste medarbejdere og et stort antal freelance kunstnere
  • har du gode kommunikationsevner; både internt på teatret og eksternt i forhold til medier, tilskudsgivere og andre samarbejdspartnere
  • har du forståelse for samspillet mellem kunst, økonomi og politik
  • har du en tydelig og visionær kunstnerisk profil og et mod til at udvikle ambitiøst teater for børn og deres voksne
  • har du en stærk fornemmelse for hvilke forestillinger, der rammer publikum lige i hjertet

Hvis du mener, at det er dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Tag gerne udgangspunkt i følgende spørgsmål som inspiration til din ansøgning og en mulig samtale:

  • Hvordan ser du Det Lille Teater og Marionet Teatrets kunstneriske profil videreført og udviklet i fremtiden?
  • Hvordan vil du arbejde med publikumsudvikling og partnerskaber?
  • Hvordan arbejder du som leder med at sikre et godt arbejdsmiljø?

Spørgsmål kan rettes til formand for teatrets bestyrelse, Eva-Marie Møller. Mail: evm@dr.dk eller telefon: 53 59 30 39.

Send din ansøgning med CV til matti@detlilleteater.dk, så vi har den senest 14. april 2020. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 19 og 20.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Om Det Lille Teater & Marionet Teatret
Det Lille Teater & Marionet Teatret er Lille Storbyteater i Københavns Kommune. Teatret har to scener i Lavendelstræde og en scene i spillepavillonen i Kongens Have. På Det Lille Teater er målgruppen børn på 2-10 år og deres voksne. På Marionet Teatret spilles der for alle fra 2 år og op.

Teatrene har fire fastansatte medarbejdere: teaterleder, administrator og to teknikere. Hertil kommer flere løst tilknyttede administrative/tekniske medarbejdere. Alt kunstnerisk personale ansættes freelance til de skiftende produktioner. Vi vægter en høj grad af faglighed på alle poster.

Teatrene viser udelukkende egenproduktioner. Vi skaber hvert år 4-5 produktioner og afvikler årligt over 400 forestillinger for 35-40.000 publikummer. Det årlige budget er på ca. 7,3 mio. kr.

Annonce
Annonce
Henter jobs...