Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 september 2019

Musiklærer

Margretheskolen, Roskilde Kommune

Margretheskolen søger musiklærer

Vi søger en musiklærer, der udover at have musik på linje og brænder for at undervise i musik også har linjefag eller tilsvarende kompetencer i ét eller flere af følgende fag; matematik, den naturfaglige fagrække, håndværk/design eller idræt.

Stillingen er til fastansættelse pr. 1. november 2019.

Vi tilbyder

Margretheskolen er en tosporet folkeskole i det naturskønne Gundsømagle, Roskilde kommune. Vi har et støt stigende elevantal, p.t. knap 400 dejlige børn og unge. Vi nyder stor opbakning fra elever, deres forældre og fra lokalsamfundet.

Vi har en flot tradition omkring musik på Margretheskolen med årlig forårskoncert for hele skolen, morgensang for hele indskolingen, flere skolekoncerter i løbet af året og et musiklokale med alle faciliteter. Margretheskolen er desuden udvalgt som én af tre MusikMagneter i Roskilde kommune. Vores kommende kollega vil få mulighed for at indgå aktivt i udviklingsarbejdet omkring Musikmagnet-projektet, som netop er påbegyndt. Arbejdet kommer foruden musikfaglige aktiviteter også til at indebære indretning af musikfaciliteter, som alle unge i Roskilde nord kan benytte. Endelig indebærer projektet mulighed for, at vi kan tilbyde vores nye kollega musikvejlederuddannelse.

Hvem er vi?

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord. Vi tør møde udfordringer på nye måder og altid med fokus på at tilbyde vores elever de bedste rammer og vilkår for læring, trivsel og dannelse. Vi er seriøse og ambitiøse omkring vores arbejde, men vi tager ikke os selv mere højtideligt end at her er plads til en uformel omgangstone og humor i hverdagen. Vi er gode til at arrangere sociale aktiviteter i fritiden, hvor alle er velkomne.

Vi har netop fået kantine og indrettet caféområde tæt på skolens læringscenter.

Skoleudvikling i dette skoleår

  • I sidste skoleår påbegyndte vi vores rejse mod at blive certificeret som UNICEF Rettighedsskole i juni 2020. Vores Rettighedsråd arrangerer aktiviteter for hele skolen, blandt andet Rettighedsuge, tryghedsvandring på skolen, fælles samlinger mm.
  • Vores PLC team har de seneste år sammen med ledelsen og ekstern konsulent opbygget platform for det videre arbejde som samlet vejlederteam for hele skolen.
  • I år har vi som skole fokus på indsatser vedrørende professionelle læringsfællesskaber, co-teaching, læringskonferencer, undervisningsdifferentiering, Åben skole, elevdemokrati, digital dannelse samt vores Grønne flag.
  • Vi deltager sammen med alle øvrige skoler i Roskilde kommune i forskningsprogrammet Program for Læringsledelse. I efteråret gennemfører vi tredje del af tre kortlægningsundersøgelsen blandt elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Resultatet af denne undersøgelse indgår som et vigtigt grundlag for videreudvikling af vores skole.

Vi ønsker

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega

  • er uddannet lærer med linjefag i musik samt minimum ét af de øvrige nævnte fag
  • indgår naturligt i værdiskabende relationer medbåde elever, forældre, kolleger og ledelse
  • er fagligt og didaktisk velfunderet
  • brænder for at bidrage til en i forvejen fantastisk folkeskole
  • ønsker at indgå i udviklingsarbejdet omkring Musikmagneter i Roskilde kommune
  • er positiv, ambitiøs, nærværende, engageret, har et godt humør og aktivt kan bidrage til vores gode personalefællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi arbejder med fuld tilstedeværelse med mulighed for individuel aftale om at flekse op til fem timers forberedelse om ugen.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelser i Roskildekommune indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere omstillingen og skolen hos viceskoleleder Peter Leinum Lind 4046 2688, pædagogiskleder Morten Nylander 4046 2736 eller skoleleder Lone Marker 2089 8587.

Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden http://margrethe-skolen.skoleporten.dk/sp

Det praktiske

Der er ansøgningsfrist fredag den 13.9. kl. 12. Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 20.9. fra kl. 13. Du hører fra os tirsdagden 17.9., hvis du bliver udvalgt til ansættelsessamtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kontaktperson

  • Roskilde Kommune

Arbejdsgiver

  • Roskilde Kommune – Margretheskolen
  • Margrethevej 7
  • 4000 Roskilde
  • Danmark

Ansøgning

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5033435
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...