Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 oktober 2019

Medie­grafiker

barselsvikariat

Danske Skoleelever (DSE), Aarhus

Mediegrafiker søges til barselsvikariat

Danske Skoleelever (DSE) søger person til en stilling som mediegrafiker.

Som mediegrafiker ved Danske Skoleelever får du en central rolle i udviklingen af klar og tydelig visuel kommunikation på mange forskellige medieplatforme.

Dit arbejde vil hovedsageligt bestå i at koordinere og udføre grafisk arbejde og tryk i samarbejde med DSEs frivillige og de øvrige medarbejdere på sekretariatet i Aarhus.

Du er med fra tanke til tryk

Du vil stå i spidsen for vores grafiske udtryk både for Danske Skoleelever som organisation og for vores mange projekter (WiFive, DM i Fagene, Elevtelefonen etc.). Vi udarbejder selv flyers, plakater, bøger, hæfter mv. i vores in house trykkeri, som du driver. Der producerer vi langt de fleste af vores tryksager. Det er et krav, at du kan være med i hele processen fra tanke til tryk.

Om dig

  • Generel forståelse for visuel kommunikation, og grafiske virkemidler evt. perceptions psykologi, samspillet mellem farver, former, fonte, billeder og papir
  • I stand til at føre en grafiske identitet videre fra nuværende form og udvikle den
  • I stand til at arbejde med en grafisk linje på mange forskellige platforme og medier (alle former for tryk, web, video, apps m.v.)
  • I stand til at tænke kreativt, fra ide til færdigt produkt, her og nu og langsigtet
  • I stand til at se den store grafiske platform, med overblik over mange materialer, medier og platforme
  • Kendskab til tryk og færdiggørelse af filer til tryk
  • Grundlæggende kendskab til trykformer, processer, trykformater og papirtyper
  • I stand til at lytte til forslag og konstruktiv kritik

Væsentlige kvalifikationer

  • Du har lyst og gejst til at udvikle grafisk materiale i øjenhøjde til elever i samarbejde med en lang række unge frivillige
  • Iderig, kreativ, har stort gåpåmod og evnen til at levere til deadline
  • Stort kendskab til Bizhub Press Printer og programmet Fiery Command Workstation
  • Erfaring med projektarbejde vil være en fordel
  • Er superbruger af Adobe programmerne Indesign, Illustrator og Photoshop

Øvrige kvalifikationer

  • Kendskab til Adobe programmerne Acrobat, Dreamweaver, Fireworks, Premier Pro, After Effects, Soundbooth
  • Kendskab til HTML og CSS
  • Kendskab til Joomla (min v2.5) og Wordpress (min v.3.5)
  • Erfaringer inden for videoredigering og optagelse. (Adobe Creative)
  • Generel forståelse for programmering, PHP, Javascript og SQL

DSE som arbejdsplads

DSE er en mindre arbejdsplads med 21 ansatte og 17 fuldtids unge frivillige og er præget af aktivitet og engagement. Vores ansatte arbejder selvstændigt inden for deres arbejdsområder i organisationen, og derfor er sekretariatet i dagligdagen meget selvkørende. Som regel er arbejdsgangen præget af flere sideløbende, store såvel som små projekter af organisatorisk og politisk karakter, hvor sekretariatets medarbejdere er involveret på hver deres måde. Derfor er det vigtigt, at du besidder gode evner til at danne dig et overblik og koordinere egne arbejdsopgaver.

Selvom vi er en relativ lille arbejdsplads, stræber vi efter at være en meget social arbejdsplads, hvor vi vægter fællesskabet højt. For os betyder det, at du som ny mediegrafiker har respekt for alle ansattes forskellige baggrunde, fagligheder og arbejdsområder, og at du prioriterer og går op i vidensdeling.

Ansættelsesforhold

Vi kan garantere dig udvikling, dynamik og mulighed for at realisere de idéer, du arbejder med. Du vil komme til at arbejde i et ungt og inspirerende miljø med direkte kontakt til de mange frivillige, der brænder for at forbedre grundskoleelevernes forhold.

Arbejdet foregår på sekretariatet i Risskov. Der vil forekomme rejseaktivitet og weekendarbejde i forbindelse med møder, konferencer og organisationens stormøder mv. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt på baggrund af funktionærloven og efter kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset og løber frem til og med den 1. juli 2020 dog med mulighed for forlængelse. Vi opfordrer alle til at søge stillingen upåagtet alder, etnicitet og baggrund.

Evt. spørgsmål kan rettes til Teamchef Henrik Bech Sørensen på tlf. 6040 2020. Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag den 21. oktober. 2019 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 44 med start hurtigst mulig dog senest 1. december 2019. Ansøgningen skal indsendes via online ansøgnings systemet.

Søg Stilling

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...