Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 juni 2019

Mediegrafiker og grafisk designer

KK Design – designteam på Københavns Rådhus

Mediegrafiker og grafisk designer til KK Design – designteam på Københavns Rådhus

Design og grafik er en vigtig brik i at kunne sikre en klar, professionel kommunikation til københavnerne i hverdagen. Vi søger derfor to dygtige kolleger til KK Design i Koncernkommunikation på Københavns Rådhus – dels en grafisk designer til en fast stilling, dels en mediegrafiker til 2-årig projektansættelse.

KK Design er ansvarlig for Københavns Kommunes grafiske designlinje og løser dagligt grafiske opgaver for næsten alle forvaltninger. Vores opgaver spænder lige fra udvikling af kampagner, rapporter, byrumsplakater og informationsmateriale til en bred palette af daglige ad hoc-opgaver. Vi har travlt og har derfor brug for flere hænder til at løse opgaverne.

Stillingerne

Mediegrafiker med højt grafisk niveau og service som passion
Du har et skarpt grafisk øje, trives godt med mange opgaver og har en god dialog med kunder – og elsker både at have selvstændige layoutopgaver samt at videreføre en grafisk linje.

Du skal fx kunne udarbejde layout til større og mindre opgaver såsom brochurer, rapporter, plakater, procesværktøjer, infoark, osv., men du kommer også til at bruge en del af din tid på at få gennemført større produktionsopgaver, PowerPoint-præsentationer m.m. – og du kommer til at have faste kunderelationer.

Du er uddannet mediegrafiker, og har 1-2 års erfaring fra branchen.

Grafisk designer med stor kreativitet og lyst til både store og små grafiske løsninger
Du er en skarp og stabil grafisk designer, som både er kreativ og præcis i dit arbejde, og hurtig til at implementere store som små opgaver. Du kan dit håndværk og trives med at have mange bolde i luften – og indimellem også stor kompleksitet. Du skal fx kunne udvikle kampagneidentiteter, mindre identitetsopgaver og publikationer, men kommer også til at bruge en stor del af din tid på daglige leverancer af mindre tryksager, diagrammer, PowerPoints m.m. – og du skal kunne håndtere mange opgaver på samme tid.

Du er uddannet fra en af landets design- eller arkitektskoler, og har 3-5 års erfaring fra branchen.

Fælles for begge stillinger er, at du

  • ser god service som et absolut must i hverdagen – også når der er meget at se til eller forskellige perspektiver på tingene
  • kan arbejde kreativt indenfor kommunens designguide – og drives af at have glade kunder og løsninger af høj kvalitet og til rette tid
  • lader dig ikke slå ud af de udfordringer, der kan være på en stor, dynamisk arbejdsplads med skarpe deadlines og mange holdninger – også til vores grafiske produkter
  • er en god kollega, som går på arbejde med godt humør og også bidrager til det sociale sammenhold.

Os
Vi løser i KK Design kreative opgaver for hele Københavns Kommune, og vores vision er at styrke og optimere Københavns Kommunes samlede brand, og sørge for en rød tråd i den visuelle kommunikation. Vores mission er at lave bedre og billigere design til gavn for kommunen og københavnerne. Teamet består af dygtige, engagerede kolleger med bred erfaring fra designbureauer, selvstændig virksomhed og internt fra kommunen.

KK Design er del af Økonomiforvaltningens centrale kommunikationsafdeling, som arbejder professionelt og effektivt med mange grene af kommunikationsfaget. Udover grafik og design gælder det eksempelvis presse og sociale medier, kampagner, events, forandrings- og ledelseskommunikation og web/intra. Nøgleordene i Koncernkommunikation er samarbejde, faglighed og en proaktiv tilgang til kommunikation, så vi skaber mest mulig værdi gennem vores arbejde. Og så lægger vi ikke mindst vægt på at have et godt arbejdsmiljø i hverdagen.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingerne ønskes besat den 1. august 2019.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne-Marie Mortensen på 5388 1722 eller grafiker Kristian Clement Hulgaard på 5118 4788.

Søg via nedenstående link senest mandag den 17. juni 2019

Kontaktperson

  • Anne-Marie Mortensen

Arbejdsgiver

  • Koncernservice og Koncern IT
  • Borups Allé 177
  • 2400 København NV
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4998327
Annonce
Henter jobs...