Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 december 2019

Multimedie­designer/SoMe-specialist

Bemærk! Opslaget har ingen ansøgningsfrist. Søg hurtigst muligt.

Nordahl Andersen ApS, Horsens

Hos Nordahl Andersen vil vi hele tiden blive bedre. Og vi vil gerne blive det sammen med dig. Selvfølgelig kun hvis du har lyst. Og hvis du har de kompetencer, som vi har brug for.

Du synes måske, at vi er lidt ambitiøse, når vi forestiller os, at du både er superskarp på, hvordan vi bedst styrker vores tilstedeværelse på de sociale medier, og at du samtidig er 100 % hands on i forhold til digitale produktioner i det hele taget. Og ja – vi er nok ambitiøse. Læs lidt mere om, hvad vi forestiller os, og lad os vide, om du er lige nøjagtigt den pakkeløsning, som vil passe perfekt ind i vores marketingteam.

Vi regner med, at du:

  • helt naturligt holder dig opdateret på, hvordan vi bedst når vores målgruppe
  • har erfaring med strategisk og operationelt arbejde med sociale medier
  • anvender Facebook Business Manager med sikker hånd
  • formår selvstændigt at producere SoMe content helt fra idé over foto til evt. animation og måske tekst
  • ser værdien i at analysere effekten af dine tiltag og stå på den viden fremadrettet
  • er superbruger af Photoshop og InDesign
  • nemt kan håndtere Premier og PowerPoint
  • er i stand til selvstændigt at sætte dig ind i andre nødvendige programmer og redskaber
  • er i besiddelse af det der æstetiske blik, du ved…
  • er interesseret i billeder og gerne har erfaring med foto og lyssætning
  • har interesse for/erfaring med videoproduktion – også gerne optagelse
  • er selvkørende i opgaver og projekter, som vi sætter i søen
  • har nemt ved at spille sammen med dine kolleger i et uformelt miljø

Hvis du tænker, at vi ikke har regnet helt forkert i forhold til, hvad du kan, og hvad du har lyst til at arbejde med, så vil vi meget gerne høre fra dig meget snart.

Nordahl Andersen er en væsentlig spiller i den danske smykkebranche, leverandør til langt de fleste danske guldsmede og med et voksende eksportmarked. Vi er ca. 30 medarbejdere, som i fællesskab gør en stor indsats for at yde vores kunder den bedste service og hjælpe vores brands til at blive mere synlige.

Som ny medarbejder i denne stilling, vil du blive en del af et lille marketinghold på 5-6 medarbejdere. Vi har travlt og masser af spændende arbejdsopgaver. Vi tror, at du vil føle dig godt tilpas hos os, hvis du kan lide, at vi hurtigt løber efter de bolde, vi har besluttet at kaste. At vi aldrig lader det gode humør eller vores specialudviklede humor ligge derhjemme. Og at vi har en uformel og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

OM OS:

Smykkehuset Nordahl Andersen er en unik succeshistorie med en rank vækstkurve. Hemmeligheden bag grossistvirksomhedens succes er dialog med kunderne, utrættelig ihærdighed, talent for innovation og hurtig omsætning fra idé til praksis.

I dag er der omtrent 30 medarbejdere i virksomheden som yderligere hjælpes af op mod 20 agenter på udenlandske markeder. Tingene går stærkt, og der er altid nye brands under udvikling, som ydes ekstra opmærksomhed fra såvel produktudvikling og marketing som salg og supportfunktioner.

Nordahl Andersen er en paraply af stærke brands i vækst. Joanli Nor-brandet har kun få års historie, men er i en rivende udvikling. Fashionsmykker i sølv fra Nordahl Jewellery tager markedet også godt imod. Dåbs- og gaveartikler er elskede gaver til de vigtige stunder for de små. Og nyeste skud på stammen, SON of NOA, har fået en forrygende start med gode herresmykker i et lækkert display. Siersbøl er et brand med mange år på bagen og omfatter klassiske sølvsmykker såvel som fine brillantringe og meget mere. Seneste skud på stammen fra Siersbøl er Siersbøl Wedding, som er en koncept med fine vielsesringe, som naturligvis produceres efter bestilling. Endelig står Nordahl Andersen for den unikke julepynt lavet med udgangspunkt i HC Andersens originale papirklip, som findes på www.hcandersenhome.dk.

Nordahl Andersen ejes og drives af Michael og Lisbeth Nordahl Andersen fra hjembyen Horsens, anden generation i virksomheden.

Bemærk! Opslaget har ingen ansøgningsfrist. Søg hurtigst muligt.

SØG JOBBET ONLINE

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...