Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 februar 2020

Musik­medarbejder

25-30 t/uge

Klub Allerød

Klub Allerød i Allerød Kommune søger en musikmedarbejder til fastansættelse på 25-30 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2020 eller snarest muligt derefter. Vi opfordrer alle interesserede til at søge.

Klub Allerød er en fusioneret fritids-/ungdomsklub, bestående af fire separate afdelinger med i alt 1600 medlemmer og 35 medarbejdere, fordelt over hele Allerød Kommune. Vi er en klub i konstant udvikling, hvor forandring og nye spændende opgaver er en del af dagligdagen. Vi arbejder tæt sammen med kommunens skoler, hvor omkring halvdelen af personalet lægger en del af deres arbejdstid.

I Klub Allerød sætter vi en ære i at have et højt aktivitetsniveau såvel i huset, som uden for huset. Vi tilbyder dagligt vores medlemmer aktiviteter i forskellige værksteder, og alle huse rummer en sal til fysisk udfoldelse. Desuden råder vi over en turistbus og flere minibusser, som betyder, at vi kan tilbyde ture ud af huset flere gange månedligt. Herudover har vi i løbet af året større arrangementer såsom: diskoteker, sommerfest, MGP, Lalandia ture, teater, ugeture og så videre.

Vi søger en ny kollega, der brænder for musikken, og har mod på at bestyre vores musikrum i Klub Allerød i tæt samarbejde med vores nuværende musikmedarbejder. Til daglig bliver din opgave at gøre musikrummet attraktivt at benytte både for de øvede og de knap så øvede medlemmer. Vi har to årlige teaterforestillinger og et MGP, hvor vi forventer, at du har en naturlig interesse i, at være blandt de bærende kræfter på opsætning og udførelse af arrangementerne.

Vi forventer, at du:

  • er positiv og udadvendt
  • er nytænkende og initiativrig
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har en musikfaglig baggrund og erfaring med klaver, guitar og samspil, og formår at sætte dette i en pædagogisk sammenhæng
  • kan arbejde struktureret, har overblik, og kan agere med overskud i en til tider hektisk hverdag
  • kan arbejde hver eftermiddag i tidsrummet 13.00-17.00 eller 14.00-18.00, har mod på aftenarbejde en til to gange om ugen og deltagelse på weekend-/koloniture.

Vi tilbyder:

  • en klub fyldt med glade, aktive og forventningsfulde børn og unge
  • frihed til selv at organisere din hverdag
  • et godt kollegialt miljø, hvor diversitet i personalegruppen ses som en stor styrke
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse, hvor nye ideer og initiativer bliver hilst velkommen
  • på sigt mulighed for udvidelse af arbejdsugen, såfremt timer i skolen har interesse.

Løn-og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at tage kontakt til Henrich Nielsen på 20 58 60 10 eller Ole Karlsson på 20 58 60 09 for at høre nærmere om stillingen eller hvis du er interesseret i at besøge os.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på vores kommende medarbejder.

Du sender din ansøgning sammen med dit CV via linket i annoncen senest 18. februar 2020.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

SEND ANSØGNING

 

Kilde: https://alleroed.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=e07e3c76-bf54-4c93-8abc-8fc66ea1fa12&nocache=637152907901400000&fbclid=IwAR1Rm867THXPkikQJqvv4dJoJfAEmpXXd1I0STZbWl9TMZrC-wsfWp6Bqn0
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...