Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juni 2019

Musiklærer

Vesterbro Ny Skole, KBH

Musiklærer til indskolingen på Vesterbro Ny Skole
Vesterbro Ny Skole har brug for en dygtig lærer, som i tråd med vores vision har lyst til at udvikle børns fulde potentiale fagligt, personligt og socialt. Der er tale om et barselsvikariat, som vi forventer løber frem til udgangen af 2019.

Hvem er vi
Det er udfordrende og spændende at arbejde som lærer på Vesterbro Ny Skole. Vi er et ambitiøst arbejdsfællesskab, der udvikler børns og voksnes fulde potentiale, for hinanden og med hinanden.

Vi sætter samarbejdet højt, spørger hinanden om hjælp, tilbyder konstruktiv sparring og værdsætter det fælles ansvar. Vi gør os umage og lærer af vores fejl, og vi føler os forpligtede til selvrefleksion og tilegnelse af ny viden.

Skolen rummer 775 elever og 65 pædagogiske medarbejdere, forældregruppen er kendetegnet ved et stort engagement i skolens virke, og personalet er stabilt med høj faglighed. Vi er organiseret i årgangsteams og samarbejder også på tværs i fagteams og andre fora.

Det har været et langt, sejt træk at skabe de gode resultater, der nu kendetegner Vesterbro Ny Skole, og de pædagogiske medarbejdere arbejder målrettet med udvikling af faglighed, elevtrivsel og sammenhængskraft.

Du finder vores udviklingsplan på skolens hjemmeside www.vesterbronyskole.skoleporten.dk/sp.

Hvem er du

  • Du er glad for og engageret i arbejdet med børn og unge
  • Du er sikker i din faglighed og engageret i elevernes læring
  • Du er uddannet lærer
  • Du forstår og anvender relationen i både uddannelses- og dannelsesperspektiv
  • Du bidrager til teamsamarbejde og forstår værdien af et velfungerende team
  • Du ser styrken i forskellighed og fælles forpligtelser
  • Du er engageret i samarbejde med forældre om elevens trivsel og læring

Barselsvikariatet indeholder musikundervisning i 16 lektioner i indskolingen og kan f.eks. også indeholde undervisning i engelsk, billedkunst, kristendomskundskab og/eller natur og teknologi. Hvis du har linjefag eller undervisningserfaring i fransk er det et stort plus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester samt referencer fra de to seneste ansættelser.

Forventet tiltrædelse: 1. august 2019.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos afdelingsleder Birgitte O. Nielsen, afdelingsleder Sara Cort eller afdelingsleder Kim Viekær på 3322 1801.

Søg via nedenstående link senest søndag den 16. juni 2019
Vi afholder samtaler mandag den 24. juni 2019. Der vil være en mindre opgave, som skal forberedes inden samtalen.

Søg stillingen

Kilde: https://www.facebook.com/groups/692421697503655/?sorting_setting=CHRONOLOGICAL
Annonce
Annonce

Instagram – sådan gør du!

kursus
29 oktKøbenhavn
5 novAarhus

Stories, hashtags og den røde tråd

Læs mere
Henter jobs...