Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 juni 2019

Musiklærer

Hannæs-Østerild Skole, Thisted

Musiklærer til indskoling og mellemtrin på Hannæs-Østerild Skole
Sidste svarfrist: 12.06.2019
Hannæs-Østerild skole søger en lærer til en fast stilling på 45% til undervisning af musik i indskolingen og på mellemtrin. Stillingen er fra 1. august 2019.

Om skolen
Hannæs-Østerild Skole er en folkeskole med overbygning. Der er i alt ca. 270 elever fordelt på tre matrikler i Vesløs, Frøstrup og Østerild. I Frøstrup og Østerild er 0.-6. klasse og i Vesløs er 7.-9. klasse. Vi har en SFO i Frøstrup og Østerild med hver ca. 40 børn. Der er på skolen ca. 50 medarbejdere.

Hannæs-Østerild Skoles værdigrundlag bygger på Thisted kommunes overordnede værdigrundlag, som tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn. Skolen er kendetegnet ved at være en mangfoldig, rummelig og inkluderende skole med stor lokal opbakning og et tæt skole-hjem samarbejde.

Skolens vision
Det er visionen, at den enkelte elevs faglige og sociale udvikling styrkes og støttes gennem det relationelle arbejde, så den enkelte elev kan blive så dygtig, som han/hun kan og samtidig får opbygget en relationel kompetence, der sætter den enkelte i stand til at indgå i de sociale fællesskaber.

Det er endvidere visionen, at skolen bliver et sted, hvor vidensdeling, kollegial sparing og fælleskab om opgaveløsningen er i højsæde og hvor opgaven er en, der løses og løftes sammen og på tværs af afdelingerne

Hannæs-Østerild skole er bl.a. en del af

  • skoleudviklingsprojektet: Program for læringsledelse
  • læringsplatformen: Min uddannelse
  • rammeprojekt om nedsat undervisningstimetal

Hannæs-Østerild skole
Som medarbejder på Hannæs-Østerild Skole bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor udvikling og eleven er i fokus. Forældreopbakningen er stor, og du bliver en del af et samfund, hvor skolen er kulturbærende.

Hvis du vil være lærer på Hannæs-Østerild skole, forventer, vi at du

  • kan indgå i et forpligtende samarbejde med kollegerne i teamet og med ledelsen
  • kan skabe gode og sunde relationer
  • kan skabe struktur
  • kan medvirke til, at den enkelte elev trives og udvikles.

Der er efter aftale mulighed for at besøge skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Yderligere information kan fås ved henvendelse til skolen på tlf. 99 173 560 eller ved kontakt til skoleleder Hans Henrik Thrane på tlf. 30 66 45 24 eller afdelingsleder Lise Stricker på tlf. 61 14 36 29.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest torsdag den 12. juni 2019.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2019

SØG STILLINGEN

Kilde: https://www.thisted.dk/OmKommunen/Job/Jobliste/Job.aspx?feedId=b%C3%B8rn+og+unge&feedItemId=35551&fbclid=IwAR0dcHGU2QTd9nH5-BFNl5wWai28dM7pVtef4rYMXDF1w7VtnTv5Zj-cVNk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...