Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 juni 2019

Musiklærer slagtøj/ percussion

Sankt Petri Skole, KBH

Musiklærer slagtøj/percussion søges

Den dansk-tyske Sankt Petri Skole har i 2011 oprettet en privat musikskole i det indre København.

Vores vision er at formidle glæden ved musikken igennem faglig velfunderet undervisning, og at udvikle eleverne på det personlige plan. Desuden fokuserer vi på at glæden ved samspil med andre instrumenter bliver formidlet og udviklet.

Vi orienterer vores undervisning i Sankt Petri Musikskole ud fra læseplaner udgivet af ‘Verband deutscher Musikschulen’.

Vi søger en musiklærer for slagtøj/percussion

Fra 12. august 2019 til to dages undervisning (helst mandag og torsdag) ugentligt i tidsrummet mellem ca. kl. 14 til 18.

Vi forventer, at du:

· er akademisk uddannet på klassisk slagtøj/percussion og udøvende kunstner,
· har en pædagogisk uddannelse og/eller erfaring med undervisning af børn og unge,
· har en åben og venlig tilgang til vores elever,
· har lyst til at indgå aktivt i et team af engagerede musiklærere,
· er fleksibel og indgår et tæt samarbejde med skolen,
· vil deltage i og bidrage til fælles arrangementer som koncerter m.v.,
· selv tager ansvar for tidsplanlægning og aftaler med dine elever og deres forældre.

Sankt Petri Skole har elever med dansk og tysk som modersmål, derfor er tyske sprogkundskaber en fordel.
Sankt Petri Musikskole er ikke omfattet af musiklærerens overenskomst og aflønningen sker på timebasis.

Ved eventuelle spørgsmål kan musikskoleleder Angelika Bowes træffes på tlf. 5185 9626. Du bedes ansøge elektronisk på https://sanktpetriskole.easycruit.com/

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 14. juni 2019.

Ansættelsessamtaler og læreprøver forventes gennemført d. 27.6. om formiddagen.

Sankt Petri Skole, grundlagt 1575, er en dansk-tysk privatskole med tilknytning til det tyske ”Auslandsschul-wesen”.Skolen har en lang tradition som mødested for dansk og tysk sprog og kultur i København og et historisk begrundettæt samarbejde med Skt. Petri Kirke uden at være konfessionel bundet. Skolens bygninger er central beliggende iKøbenhavns bymidte med fremragende forbindelse til al offentlig trafik.

Undervisningssprog er tysk og dansk. Skolen lægger vægt på et højt fagligt niveau i undervisningen. Skolen har til skoleåret 2018/19 over 600 elever med dansk, tysk eller anden kulturel baggrund. Klasserækken omfatter 0.kl. til og med 9.klasse, samt en gymnasieafdeling. Til skolen er desuden knyttet en SFO med ca. 220 og en musikskole med ca. 300 tilmeldte børn. Se også skolens homepage www.sanktpetriskole.dk.

Annonce
Annonce

Musikblogs

kursus
5 novKøbenhavn

Hvem skriver om din musik?

Læs mere
Henter jobs...