Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 april 2019

NODEARKIVAR

Fuldtid

Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester søger en NODEARKIVAR

Om os

Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 og tæller i dag 65 musikere.

Siden 2014 har vi haft base i Musikkens Hus på Aalborgs pulserende havnefront med smuk udsigt over by og fjord – i hjertet af Aalborg.

Vi ønsker at være et synligt og nærværende orkester, som åbent og inviterende møder publikum i alle tænkelige sammenhænge.

Ansættelsesstart

Ansættelsesstart er snarest muligt.

Vi håber, der kan blive et overlap, indtil vores nuværende nodearkivar går på pension.

Stillingsbeskrivelse

Nodearkivaren har ansvaret for, at korrekt og tilstrækkeligt nodemateriale er til stede på forud planlagte tidspunkter.

Nodearkivaren har også ansvaret for, at der indføres strøg i alle strygerstemmerne efter en forudgående modelstemme.

Nodearkivaren fører register og arkiv over orkestrets kunstneriske aktiviteter og varetager informationsfunktioner af nærmere afgrænset karakter i relation til orkestrets koncertvirksomhed.

Det er nodearkivarens opgave at påføre alle værkers såkaldte besætningsliste i det orkesteradministrative værktøj Opas.

Om stillingen

Som nodearkivar i Aalborg Symfoniorkester får du ansvaret for orkestrets omfattende nodearkiv og bliver et naturligt bindeled mellem musikerne, dets solister og dirigenter.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr.uge.

Om dig

Du arbejder selvstændigt og struktureret, har overblik og let ved at omgås mange forskellige mennesker i løbet af en hverdag.

Du er nødvendigvis ikke selv musiker, men du skal befinde dig godt i et musisk, kunstnerisk og internationalt miljø.

Nodearkivaren er en del af orkestrets produktionsteam, der pt består af produktionsleder, orkesterregissør og nodearkivar.

Faglige kvalifikationer

Du besidder en forståelse og gerne en erfaring med orkesterarbejde eller erfaring fra en tilsvarende funktion i en virksomhed

Du har kendskab til koncertvirksomhed

Indgående kendskab til og interesse for IT

Du skal være dygtig til engelsk

Du har en musikfaglig baggrund/uddannelse

Har du repertoirekendskab til det symfoniske kernerepertoire, er det en klar fordel

Personlige kvalifikationer:

Følgende ord er nøgleord for dig:

Kvalitet, struktur, service, synlighed, hands-on, løsningsorienteret, samarbejde, kommunikation, dialog, empati og lyst til en ekstra indsats ’når det gælder’.

Du tilbydes:

Løn efter overenskomst for teknisk personale ved landsdelsorkestrene.

Der er til stillingen knyttet en kollektiv pensionsordning og en sundhedsforsikring.

Ansøgning:

Såfremt du er interesseret og ønsker at søge stillingen, bedes du fremsende en velbegrundet ansøgning samt et opdateret CV

Ansøgning og bilag skal være samlet i én pdf-fil og mailes til: amc@aalborgsymfoni.dk

Aalborg Symfoniorkester
Att: souschef Anders M. Christensen
Musikkens Plads 1
DK-9000 Aalborg

Ansøgninger vil naturligvis blive behandlet med fuld diskretion.

Ansøgningsfrist:

Vi skal modtage din ansøgning på mail senest den 29.april 2019.

Kilde: Musikeren.dk
Annonce
Annonce

Musiker på Facebook

kursus
19 novKøbenhavn
20 novAarhus

Få styr på din kunstnerside, få nye følgere og kommuniker med dine fans!

Læs mere
Henter jobs...