JOBSCENEN - nyhedsjournalist
Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 juni 2020

nyheds­journalist

DR Nordjylland

DR Nordjylland søger nyhedsjournalist som gerne graver dybere

Historier der gør en forskel. Historier der kan mærkes hos lyttere, seere og læsere. Historier som går tæt på nordjyderne, men med perspektiv til hele landet.

DR Nordjylland satser på at producere endnu flere historier om og fra Nordjylland, som er så stærke, at de også ses og høres i toppen af TV og radioaviserne og læses på forsiden af dr.dk.

Vi vil i endnu højere grad sætte nordjydernes liv på landkortet, og hvis du vil være en del af et i forvejen stærkt hold, så får du chancen nu.

Vi søger en dygtig journalist, som med glæde fordyber sig i en aktindsigt, som dyrker et stort kilde-net, og som kan udvikle en solid regional historie til en principiel historie med landsdækkende vinkel.

Der er dage, hvor det er de hurtige reaktioner på en ny udligningsreform, som fylder arbejdsdagen, og der er dage, som bliver afsat til dybdegående research af din egen solo-historie.

Vi er en redaktion, som skal rumme begge dele, men vi prioriterer altid ressourcer til den stærke og vigtige historie.

Vi forventer:

  • At du brænder for at arbejde med dine egne historier
  • At du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre
  • At du kan håndtere de svære historier med tung research
  • At du er fleksibel, når arbejdspladsen har brug for det
  • At du bidrager positiv og konstruktivt i det daglige arbejde

DR Nordjylland er en arbejdsplads, hvor vi stiller krav til hinanden om at levere gennemarbejdede historier, som gør en forskel. Du vil møde stor lyst til at diskutere og idéudvikle, og du går aldrig forgæves til en kollega, hvis der er brug for sparring eller et godt råd.

Vi bor sammen med DR Viden i DR’s hus på Fredrik Bajers Vej i Aalborg øst, så det summer af liv, masser af grin og arbejdsglæde på tværs af de to afdelinger.

DR Nordjylland er en del af DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter og har cirka 30 medarbejdere. Vi har en ambition om hver dag at sætte dagsorden med de væsentligste historier fra landsdelen og fortælle dem både regionalt og landsdækkende. Vi producerer dagligt syv timers morgen- og eftermiddagsradio og 10 nyhedsudsendelser fra 6.30 til 17.30. Derudover leverer vi hver dag de vigtigste historier fra Nordjylland til resten af landet på dr.dk, i radioaviserne- og tv-aviserne.

For at komme i betragtning til stillingen er det afgørende, at du har erfaring i at udvikle og formidle dine egne historier – gerne til radio, men radioerfaring er ikke en afgørende forudsætning for at blive det nye medlem af DR Nordjylland-holdet. Det vigtigste er, at du vi noget med din journalistik.

DR ønsker at afspejle samfundet.

Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

​Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Gitte Sørensen på gis@dr.dk eller på telefon 2340 6553.

​Ansøgningsfrist: 5. juni 2020

​Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Kontaktperson

  • redaktionschef
  • Gitte Sørensen
  • Email: gis@dr.dk

Arbejdsgiver

  • DANMARKS RADIO DR-Byen
  • Emil Holms Kanal 20
  • 2300 København S
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5148884
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Support inden for Online presence, Pressemateriale, Salg, Turné

Læs mere
Henter jobs...