Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 juni 2019

Nyhedsvært

TV MIDTVEST

Nyhedsvært til TV MIDTVEST

TV MIDTVEST søger en nyhedsvært til at stå i spidsen for de daglige nyhedsudsendelser på TV MIDTVEST.

Som nyhedsvært bliver du en del af det hold, som skal løfte dagens og tidens vigtigste regionale nyheder til midt- og vestjyder i alle aldre. Vi leder efter en vært, der har udstråling og er udadvendt og udviklingsorienteret, så formsproget i udsendelserne hele tiden bevæger sig fremad.

Udover nyhedsudsendelserne skal du også kunne være vært på livesendinger og indgå i det hold, der tager redaktør- eller reportervagter, så du skal kunne trives med en kombination af roller og opgaver.

Dine kvalifikationer:

Vi søger en vært, der allerede har erfaring som vært eller livereporter, og som har indgående kendskab til og forståelse for tv-formidling.

  • Du er en dygtig journalist, som både kan prioritere rigtigt på dagen og finde den rigtige balance og vinkel i den enkelte historie.
  • Du tænker selvstændigt og kritisk.
  • Du er en fremragende formidler med et præcist sprog, og du kan løfte selv svært tilgængeligt stof på en måde, så det giver mening for seerne.
  • Du har digitale kompetencer og erfaring med at udkomme på digitale platforme og tænke i samspil mellem web, sociale medier og flow.
  • Du har stærke samarbejdsevner og er god til at få holdet omkring dig til at præstere.
  • Du har en klar forståelse for målgruppen og ved, hvad der rører sig i landsdelen og livet hos midt- og vestjyderne.

Om TV MIDTVEST 
Hvis du har lyst til at blive vores nye nyhedsvært, kan vi til gengæld give dig en plads på holdet i et moderne mediehus med små 100 medarbejdere. Vi er kendt for gennem 29 år at levere regionalt TV af høj kvalitet og med gode seertal. Vi har en rigtig god arbejdsplads med højt til loftet, godt humør og masser af udviklingsmuligheder.

Har det fanget din interesse? Send os dit CV, en motiveret ansøgning og gerne 3-5 eksempler på værtsarbejde, studieoptagelser eller live. Send din ansøgning senest 17. juni 2019 til job@tvmidtvest.dk Af hensyn til GDPR beder vi dig undlade at skrive dit CPR-nummer i CV og ansøgning.

Casting: Test af værtskandidater vil finde sted søndag d. 23. juni. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Lone Sunesen på losu@tvmidtvest.dk eller 29 69 12 00.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13491
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...