Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 oktober 2019

Onlineredaktør

Vurderingsstyrelsen, Region Sjælland

Online redaktør med flair for projektledelse til Kundekommunikation i Vurderingsstyrelsen

Vil du være med til at genopbygge tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger via effektive digitale løsninger og kundevenlig kommunikation?

Kontoret for Kundekommunikation i Vurderingsstyrelsen søger en velskrivende online redaktør, som kan være med at til udvikle og drive indholdet på vores nye hjemmeside og den selvbetjeningsportal, der bliver omdrejningspunktet for kommunikationen til boligejerne.

Har du erfaring med at skrive til store hjemmesider og selvbetjeningsportaler på et højt fagligt niveau i et forståeligt sprog? Og kan du kombinere stor detaljeforståelse og adfærdsdesign i et stort IT-udviklingsprojekt – så kan stillingen som redaktør i Vurderingsstyrelsen være noget for dig.

Om stillingen
Du bliver organisatorisk placeret i kontoret for Kundekommunikation og du indgår i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Kontoret har en central rolle i den nye styrelse og har overordnet til ansvar at udvikle og drive den eksterne kommunikation til borgere og virksomheder om de offentlige ejendomsvurderinger. Herunder har vi ansvaret for udviklingen af den eksterne kommunikation i forbindelse med lancering af de nye ejendomsvurderinger.

Kommunikationsopgaverne spænder vidt fra breve til boligejerne til artikler og handlingsanvisende kommunikation på en selvbetjeningsportal. Vi er samtidig involveret i en række udviklingsprojekter og i den konkrete kravstilling og udvikling af en ny selvbetjeningsportal til styrelsen.

De nye vurderinger skal primært kommunikeres via online platforme, herunder en ny selvbetjeningsportal, der er under udvikling. Udviklingsarbejdet, som kontoret er en central del af, kræver, at du finder det naturligt at indgå i et udviklingsteam og mange gange agere som projektleder, for at sikre den optimale synergi mellem kommunikationen og den tekniske understøttelse.

Vi har derfor brug for dygtig sprogkonsulent, der kan være med til at udvikle vore online platforme, skrive artikler og borgerrettet, handlingsorienteret og vejledende kommunikation via samtlige online platforme. Selve udviklingen af vore online platforme foregår i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen beliggende på Frederiksberg, hvorfor der må påregnes skiftende arbejdssted, når projektet kræver det.

Dine opgaver:

  • Du skal være med til at sikre at understøttelse af den mest optimale brugerrejse for boligejerne, når de skal tilgå deres nye ejendomsvurderinger.
  • Du skal indgå i et udviklingsteam bestående af mange forskellige kompetencer, fra tekniske, grafiske formidling, UX/adfærdsdesign, mv. og tilsikre den overordnede kommunikative barre holdes højt.
  • Du skal i forbindelse med udvikling af selvbetjeningsportalen indgå i den redaktørrolle det er at oprette tilrette og vedligeholde indhold på sitet via et CMS-system og sikre kontinuerte opdateringer på tværs af platforme.
  • Du blive ansvarlig for at videreformidle centrale budskaber til flere forskellige målgrupper, herunder også indgå i udarbejdelse af materiale til uddannelse af telefonagenter, når de skal klædes på til at tage imod opkald fra boligejerne, når de henvender sig områder om deres nye vurderinger.
  • Du indgår samtidig i en sprogteam i kontoret, der arbejder med en lang række opgaver og sammen har I til opgave at udveksle erfaringer, videndele og løbende udvikle og optimere de sproglige retningslinjer i styrelsen.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant længere videregående uddannelse indenfor sprog, formidling eller lignende.
  • Du har flere års erfaring fra lignende stilling.
  • Du kan kommunikere i et forståeligt, kunderettet og enkelt sprog, der gør det komplekse indhold muligt at gå til, for den almindelige boligejer.
  • Du har erfaring med CMS-systemer i forhold til at udvikle, oprette og vedligeholde indhold på hjemmesider.
  • Du er detaljeorienteret og god til at holde overblikket, når der skal sikres sammenhænge på tværs af kommunikationen i hele brugerrejsen.
  • Du fungerer i en omskiftelig hverdag, hvor dine involvering i diverse projekter gør, at du trives med en stor samarbejdsflade på skiftende lokaliteter og i et politisk styret miljø.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest den 11. oktober 2019. Vi forventer at holde 1. samtaler i den 17. og 18. oktober samt 2. samtaler den 28. og 29. oktober.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Kundekommunikation, Stine Schmidt Raaholt på 30704766 eller stine.raaholt@vurdst.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads er placeret i Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, og du kan forvente et testforløb i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Om Vurderingsstyrelsen
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsen har til opgave at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag.

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.

Vurderingsstyrelsen er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye engagerede kolleger.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13797
Annonce
Annonce

Instagram – sådan gør du!

kursus
29 oktKøbenhavn
5 novAarhus

Stories, hashtags og den røde tråd

Læs mere
Henter jobs...