Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 februar 2020

Oplevelses­redaktør

Deltids konsulentstilling, freelance

P.S. I Love You, Hjerteforeningen, Kbh. K.

Grafisk og kommunikativ ”no-bullshitter” med lyst til at gå nye veje:

KAN DU INSPIRERE MENNESKER TIL AT LEVE LIVET MED HJERTET?

… og kan du være med til gennem grafisk og kommunikativt design at konceptualisere kampagner og content, der kan formidle hjertets muligheder for et bedre liv uden at være tynget af politisk korrekthed? Så er du måske vores nye Oplevelsesredaktør

Forskning viser, at årsagerne til hjertesygdomme ikke kun findes i kost og motion. Den findes i lige så høj grad i menneskers psyke, humør og livslyst. P.S. I Love You er Hjerteforeningens livsbekræftende udviklingsafdeling, der skal inspirere millennials til det hjertesunde liv på en måde, som man kan føle og har lyst til at blive en del af. Vi vil vende sundhedsbilledet fra at være et spørgsmål om at kunne dø, til at være en opskrift på at være levende.

Man kunne kalde dét, vi laver, for kommunikativ sundhedsforskning. Vi vil bryde grænserne for, hvordan man tænker forebyggelse, og opdage, hvordan vi får unge (millennials) revet med. Hvis du tænder på tanken om at udfordre status quo og bane vej for anderledes, eksperimenterende og nytænkende måder at kommunikere og undersøge hjertesundhed på – så er P.S. I Love You måske noget for dig.

Lige nu mangler vi en Oplevelsesredaktør, der vil være med til at sikre, at vores grafiske identitet og kommunikative tone vækker begejstring hos målgruppen, vores kommercielle partnere, pressen og fondene. Din evne til at eksekvere på vores vision og mission med skarp, effektiv og original kreativitet, skal sikre at så mange som overhovedet muligt opdager vores initiativer og deltager aktivt.

Derfor søger vi en ildsjæl med pionerånd, der kan se en mening med – og blive begejstret over – at skabe projekter og kampagner, der kan opleves med hjertet.

  • Du er hamrende god til både grafisk og i tekst at konceptualisere projekter og kampagner, der engagerer og aktiverer målgruppen.
  • Du kan koordinere din indsats med virksomheder og brands, der som samarbejdspartnere er med til at løfte og aktivere kampagnerne og projekterne.
  • Du mestrer Adobepakken.
  • Du taler flydende SoMe og begejstres over at skulle være chefredaktør for og udvikler af vores online profil på bl.a. Instagram og hjemmeside.
  • Du er gode venner med din contentplan og bliver glad i låget af at forvandle den til et levende online- og SoMe-univers.
  • Du elsker at filme og tage billeder og er god til efterredigering.
  • Du har en skrivekunstner i dig og bliver høj af at finde den magiske bro mellem prosa og poesi.
  • Du elsker at være med i den kreative udviklingsproces – men sætter også en ære i at gøre ”honnør”og eksekvere på en allerede defineret plan.
  • Du har ingen forudfattede meninger om, hvordan ting ”bør” gøres, men leger gerne med form og indhold.
  • Du kender dig selv, er sulten efter nye oplevelser og erfaringer og altid har det ekstra gear, der skaltil – også når noget glipper i sidste øjeblik.
  • Du inspireres og lærer af et intenst og passioneret arbejdsmiljø hvor bølgerne til tider kan gå højt, men hvor der altid er plads til den enkelte.
  • Du er ikke bange for at fejle.

Jobbet er et deltids konsulent/freelancejob på tre dage per uge, fordi vi gerne vil have en makker, der er mere og andet end sit P.S. I Love You-arbejde. Du nyder måske at kunne dyrke freelancelivet ved siden af, har en passioneret hobby eller vil gerne have tid til alt det sociale. Projektperioden vil som en start være 8 måneder. Vi søger en eventyrer, der lever et nysgerrigt og eksperimenterende liv, fordi vi tror på, at du på den måde er mere dig og derfor vil bringe meget mere til bordet. Og så er det er godt for hjertet at udleve mere end ét talent.

Vores kontor ligger midt i København K hos iværksætterfælleskabet Matrikel 1, hvor du vil blive en del af et pulserende og progressivt miljø af kreative skabere, udviklere og tænkere.

Interesseret? Send os CV, samt din fortælling om, hvorfor du er den rigtige til stillingen. Formatet er op til dig, så det står dig frit for, om du folder dig ud via collage, video, en Instagram-kampagne eller noget helt fjerde. Det vigtige er bare, at vi kan se, hvordan du tænker og hvad der motiverer dig i projektet.

Send en mail til oplevelse@psiloveyou.dk senest den 7/2. Du er også velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål eller gode idéer.

Kærlighed fremmer forståelsen.

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Support inden for scenen

Læs mere
Henter jobs...