Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 april 2020

Organist

Frederiksberg Sogn

Organist til Frederiksberg Sogn

En fuldtidsstilling som organist (DOKS) er ledig til besættelse pr. 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Vi søger en organist med gode og veldokumenterede faglige kvalifikationer. Organisten må endvidere være i besiddelse af gode samarbejdsevner, da ansøgeren skal være koordinator for sognets samlede kor og organistfunktioner.

Frederiksberg Sogn er præget af et dybt forankret og mangfoldigt kirke- og musikliv. Menighedsrådet har et ønske om at videreudvikle den musikalske ramme for et levende kirkeliv. Koncertvirksomheden i sognets kirker og sognegård er omfattende, og arrangementerne er velbesøgte.

Sognets musikalske profil tager udgangspunkt i den klassiske tradition, men med åbenhed for de nye salmer og den nyere kirkemusik. I tilrettelæggelsen af gudstjenester vægtes den liturgiske relevans højt.

Frederiksberg Sogn har 16.409 (2018) indbyggere, hvoraf 10.279 (2018) er medlemmer af Folkekirken. Sognet har 2 kirker: Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke. Frederiksberg kirke er opført i 1734 og har 400 siddepladser. Frederiksberg Slotskirke er beliggende på Frederiksberg Slot, der er hjemsted for Hærens Officersskole. Der er ca. 220 pladser i Slotskirken. For uddybende beskrivelse se: Frederiksbergsogn.dk.

I Frederiksberg Sogn er der ud over den opslåede stilling ansat 1 fuldtidsorganistassistent og 1 deltidsansat organist (70 %). De 3 børne- og ungdomskor varetages af en korleder, som er ansat 18 timer ugentligt. Sognet har et kantori på 8 lønnede sangere, som for de flestes vedkommende er konservatorieuddannede. I forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger fremfører sangerne små soli, motetter og andre musikalske indslag som f.eks. introitus og epistelkorsvar. Herudover danner Frederiksberg Slotskirke ramme om babysalmesang, der ledes af en musikpædagog.

Menighedsrådet påtænker at etablere et frivilligt voksenkor.

Tjenesteforpligtigelserne vil omfatte gudstjenester og kirkelige handlinger i begge kirker og de til sognet hørende institutioner samt medvirken ved planlægning og afholdelse af koncerter og sognearrangementer m.m. Det er organistens opgave at føre tilsyn med sognets instrumenter, hvoraf de vigtigste er:

Orglet i Frederiksberg Kirke, bygget af Marcussen & Søn 1947, 34 registre fordelt på 3 manualer og pedal

Orglet i Frederiksberg Slotskirke, bygget af Carsten Lund 1994, 13 registre fordelt på 2 manualer og pedal

1 Steinway B-flygel fra 1978

Herudover råder sognet over flere klaverer, et mindre Wittmeyer-cembalo samt et el-piano.

Vi søger en organist, der kan fastholde eget høje faglige niveau samt har vilje og interesse for at være med til at videreudvikle det kirkelige musikliv i sognet. Det forventes, at ansøgeren har bred erfaring og kvalifikationer af høj karat vedrørende liturgisk spil og koncertspil. Ansøgeren skal kunne værdsætte og bidrage til et fortsat godt samarbejde med præster og øvrige ansatte samt med menighedsråd og øvrige frivillige.

Ansættelse sker ved Frederiksberg Sogns Menighedsråd, Pile Alle 3, 2000 Frederiksberg.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk (http://www.folkekirkenspersonale.dk/)

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 279.605,22 kr. – 408.653,19 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 286.774,24 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.551,94 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 312.054,56 kr. – 380.245,11 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150,06 kr. – 62.368,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basislønsystem. Basistrin 1 udgør kr. 301.113,39 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr.

313.368,23 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 30.522,80 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

OK-tillæg på 929,91 kr. (nutidskroner). OK-tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Kontaktperson Elsebeth Nielsen, træffes hverdage mellem 16-17 på telefon 21440262.

Ansøgning fremsendes elektronisk til: 9181fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest den 6. april 2020 kl. 12:00.

Indkaldelse til samtale vil ske den 22. april 2020. Der kan forventes prøvespil og samtaler den 5. eller 6. maj 2020.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8821670
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Support inden for Mental Træning, Fundraising, Iværksætteri, Ansøgning/cv, Karriere.

Læs mere
Henter jobs...