Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 maj 2019

Packshot Fotograf

ONLY, Brande

Packshot Fotograf
Arbejdssted: Brande
Ansøgningsfrist: 23-05-2019

Brænder du for at levere fotos af høj kvalitet, og kan du sikre det rigtige udtryk i ONLYs billedmateriale? Vi søger en fotograf til ONLY Marketing, som kan varetage den daglige produktion af packshots til ONLY og andre relevante medier. 

Et ambitiøst in-house marketing set up 
I ONLY løser vi alle marketing-relaterede opgaver in-house, herunder også produktionen af billeder. Udover dine fotografkolleger vil du derfor også møde koordinatorer, grafikere, stylister og social media specialister. Vi er et dedikeret og ambitiøst team, som hver dag arbejder med at sikre ONLYs samlede udtryk på tværs af landegrænser. Vi arbejder globalt og har en stor berøringsflade med ONLYs øvrige afdelinger, så vi løbende er på forkant med nye marketingsaktiviteter, både for ONLY og for vores subbrands: Jacqueline de Yong, ONLY PLAY, FIRST, ONLY CARMAKOMA, ONLY & SONS, ONLY Blue Denim og KIDS ONLY.

Du bliver en del af et energisk, kreativt og inspirerende miljø, hvor vi i en travl hverdag løbende udvikler vores aktiviteter og dermed bidrager til optimering af forretningen.

Arbejdsopgaver 
Som fotograf hos ONLY Marketing arbejder du med den daglige produktion af de vigtige packshots i vores professionelle fotostudie i Brande. Packshots er en vigtig del af vores salgsmateriale, både i tryk og online, og du er med til at sikre såvel kvalitet som workflow. Din rolle omfatter alle aspekter af arbejdsgangen:

– Lyslægning
– Fotografering af packshots
– Redigering
– Klargøring af emner
– Navngivning og distribution af færdigt billedmateriale
– Vedligeholdelse af arkiv
– Ansvar for egen daglig produktion af billeder, herunder farvekorrektion, redigering og upload til ekstern leverandør

Kvalifikationer 
– Gerne uddannet eller erfaring som fotograf
– Erfaring med produktfotografering
– Erfaring med modefotografering er en fordel
– Rutineret bruger af Adobe Photoshop og Capture One
– Selvstændig og initiativrig
– Kreativ og med øje for kvalitet

Personlighed 
Da stillingen kun dækker produktion af packshots er det vigtigt, at du finder glæde ved rutineopgaver Vi lægger vægt på, at du er omhyggelig og ambitiøs i forhold til billedkvalitet samt at du holder dig opdateret på nye tendenser og teknikker inden for området. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er proaktiv og kan arbejde struktureret. Vores fotografteam er stærkt både fagligt og socialt, og det er vigtigt for os at du byder ind på begge dele i din dagligdag.

Vi glæder os til at høre fra dig 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi ser meget gerne, at du vedlægger et udsnit af dit arbejde. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Dyhr på 5215 2238. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 23. maj 2019. Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater.

Arbejdssted: Brande

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdstider udenfor normale arbejdstider må påregnes. 

 
About ONLY 
ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group. Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, USA and South Africa, both retail and wholesale shops. 
 
ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments.  
 
For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com. 

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1287&ProjectId=158353&DepartmentId=19297&MediaId=4658
Annonce
Henter jobs...