Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2020

Pædagog med kompetencer inden for video­produktion

Raatstof Medie, JAC, Gentofte

Brænder du for at gøre en forskel for andre mennesker? Har du erfaring med videoproduktion? Og har du lyst til at være en del af Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads?

Raatstof Medie søger en passioneret pædagog til en 37 timers stilling med ansættelse pr. 1. marts 2020. Raatstof Medie er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), der netop er blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads for andet år i træk. På JAC har vi højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. På JAC er det medarbejderne, der bl.a. udtænker organisationens strategi, styrer økonomien og rekrutterer nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling.

Om stillingen

Raatstof Medie er et beskyttet beskæftigelsestilbud, hvor borgere med kognitive funktionsnedsættelser kan arbejde og udvikle sig inden for en bred vifte af film-, lyd-, foto- og layoutopgaver. Raatstof Medie fungerer som en mindre medievirksomhed og løser opgaver både for eksterne kunder og internt for JAC. Tilbuddet har sit eget professionelle web- og fotostudie, der er specialindrettet og handicapvenligt, så alle borgere kan deltage.

Din rolle vil være at stå for gruppen af borgere, der arbejder med videoproduktion. Du skal igangsætte og oplære borgerne i at optage videoer og efterfølgende redigere disse, strukturere deres opgaver og give dem pædagogisk støtte og vejledning undervejs i arbejdet. Raatstof Medie varetager også større opgaver for eksterne kunder, som både kan være film og grafisk arbejde, hvor du skal samarbejde med de to andre personaler i Raatstof Medie om at løse dem.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt strukturerede læringsforløb i videoproduktion, foto og grafisk arbejde som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet. Du skal være med til at planlægge læringsforløbene og afholde dem.

Derudover skal du være med til at udarbejde pædagogisk dokumentation på borgerne og generelt indgå i det daglige produktionsarbejde i Raatstof Medie.

Hvem er du?

  • Du har en pædagogisk uddannelse eller stor erfaring inden for området
  • Du har erfaring med videoproduktion
  • Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og kolleger
  • Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Ansættelse på Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads
  • Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der sætter nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30 -16.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.

Vi holder samtaler d. 21. januar 2020 og anden samtaler d. 23. januar 2020.

Du kan læse mere om Raatstof Medie på www.jacinfo.dk.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Troels Malthe Pedersen

Funktionsleder

tmap@gentofte.dk
Telefon: 51648361

Ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen “Gå til ansøgningsformular”.

Ansøgningsfrist:

16. januar 2020 kl.: 12:00

Gå til ansøgningsformular

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Læs mere på www.gentofte.dk

Kilde: gentofte.dk
Annonce
Henter jobs...