Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 december 2019

Podcast­redaktør og erfaren podcast­klipper

DR UNG P3 Podcast, Kbh.

Podcastredaktør og erfaren podcastklipper søges til DR UNG P3 Podcast

DR UNG P3 søger podcasttalent til fuldtidsstilling som redaktør og podcastklipper til P3s prisvindende podcastredaktion.

Jobbet

Du skal være blandt branchens bedste podcastklippere, have erfaring med redaktionel ledelse af podcastproduktioner, være god blæksprutte og være kreativ til fingerspidserne.

Som redaktør og klipper på DR UNG P3 podcast, så vil du nemlig være ansvarlig for at sikre Danmarks bedste podcastlyd som klipper og samtidig skulle være redaktør på flere af afdelingens podcastproduktioner. Det vil sige, at det er et alsidigt job, der kræver, at du er god til både at gå i boblen, men også kan overskue forstyrrelser og være god til at flyve for oven.

Stor klippeerfaring er derfor et must sammen med redaktionel ledelseserfaring, da du sammen med afdelingens ledende redaktør, tilrettelæggere, værter, lyddesignere og andre klippere skal sikre nytænkende og for det unge målgruppe relevant udfordrende podcasts fortalt i den højeste kvalitet.

Sidst vil du sammen med den ledende redaktør i afdelingen have delansvar for implementeringen af DR UNG P3s podcaststrategi, samt være med til at udvikle den strategiske linje sammen med den ledende redaktør og P3s redaktionschef.

Du skal med andre ord være helt i front med de nyeste podcasttrends og selv have været podcastfrontløber i flere år, så du kender alle dele af produktionen.

Profilkrav:

  • Blandt branchens bedste radio- og podcastklipper
  • Mindst 10 års erfaring med radio- og podcastproduktion
  • Stærk radioformidler – både flow og podcast
  • Kreativt fyrtårn indenfor lyd
  • Ekspert i unge målgruppen 15-24 år
  • Struktureret og forandringsvillig personlighed
  • Indgående kendskab til alle klippe- og lydoptagesystemer

Til gengæld tilbyder vi:

Et udfordrende job på Danmarks pt mest prisvindende podcastafdeling kendt for nyskabelse med branchens dygtigste folk, samt et medlemskab for livet i vores P3 familie. En familie af sprudlende, ekstremt dygtige og ambitiøse kollegaer, der elsker P3 og P3s brugere, og der hver dag møder op for at gøre P3 endnu federe, frækkere og fortsat relevant for vores millioner andre familiemedlemmer i den anden ende af højtaleren og høretelefonerne.

Praktik

P3s podcastredaktionen er en del af P3, hvor der arbejder omkring 45 ansatte – journalister, producerer, værter, redaktører og forskellige freelancere.

Stillingen er med start hurtigst muligt og en fast stilling på fuld tid. Jobbet foregår i DR Byen, der har metro lige til døren.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Tine Maria Borresø på tbor@dr.dk.

Ansøgningsfrist: Mandag den 16. december

Læs mere og søg stilling

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Support inden for Produktion, Sangskrivning, It, Komposition

Læs mere
Henter jobs...