Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 8 december 2019

PR- OG PRESSEKONSULENT

LIFE, Hellerup

PR- OG PRESSEKONSULENT til LIFE

Har du stor erfaring med at skrive gode pressehistorier og tale med journalister? Kan du planlægge og producere kreativt og målrettet indhold på tværs af kanaler? Vi søger en PR- og Pressekonsulent, som har lyst til at være ansvarlig for LIFEs eksterne kommunikation til vores stakeholders og pressen.

Du bliver ansat i vores nye Kommunikationsteam, som består af en teamleder og tre kommunikationskonsulenter. LIFE er et nyt initiativ, der skal styrke interessen for naturvidenskab hos børn og unge fra daginstitutioner over grundskolen til ungdomsuddannelserne i hele Danmark. Vi er i fuld gang med at udvikle læringspakker for børn og unge i hele Danmark med ambitionen om at skabe nye standarder for anvendelsesorienteret eksperimenterende naturfagsundervisning, og bygger lige nu et læringscenter (LIFE CAMPUS) i Lyngby, som skal tages i brug i efteråret 2021. Det sker i et tæt samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner, de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre nøgleaktører, der arbejder for at styrke den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse hos børn og unge.

Jobbet
Som PR- og Pressekonsulent hos LIFE får du ansvaret for at udvikle og drive LIFEs PR- og presseindsatser på tværs af LIFEs digitale kanaler og pressen. Du skal derudover sikre udvikling og implementering af kommunikationsplaner for konferencer og større events, ligesom at du får ansvaret for at planlægge og producere interessentkommunikation.

Dine centrale arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Du skal identificere gode historier og skrive pressemeddelelser til især lokalpressen
  • Du skal stå for kontakt og dialog med journalister og redaktioner
  • Du skal producere content til LIFEs website, nyhedsbrev, Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn
  • Du skal være projektleder for større PR- og kommunikationsindsatser
  • Du bliver involveret i projektarbejde med konferencer og større events, hvor du får ansvaret for at udvikle og implementere kommunikationsplaner på tværs af LIFEs kanaler og pressen
  • Du skal bidrage med tekster til LIFEs undervisningsmateriale målrettet lærere og elever
  • Du skal stå for at planlægge og producere kommunikation til LIFEs interessenter

Professionelle og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx journalist, cand.comm. eller lignende, og har minimum 2-4 års erfaring med PR, pressearbejde og projektledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for uddannelsesområdet.

Vi søger en, som har god erfaring med strategisk og operationelt kommunikationsarbejde, og som både har praktisk og strategisk erfaring fra en lignende rolle, eksempelvis fra PR-bureauer eller kommunikations- og marketingafdelinger. Du er en fremagende kommunikatør på skrift, og du er vant til at arbejde med pressearbejde og interessentkommunikation. Det er et plus, hvis du har basic grafiske skills inden for Adobe pakken eller lignende, og hvis du har erfaring med at arbejde i hjemmesidesystemet og digitale nyhedsbrevssystemer.

Vores nye kollega skal trives med at være i en organisation, hvor rammer og opgaver hele tiden forandrer sig og løses i fællesskab. Du skal have gode samarbejdsevner samt være god til at etablere og opretholde relationer, også når arbejdstempoet er højt. Vi søger en engageret, nytænkende, kreativ og udadvendt person, som er proaktiv og altid tænker i innovative løsninger i forhold til nye opgaver og udfordringer. 

At arbejde hos LIFE
Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til:

  • At skabe et fremragende undervisningslaboratorium for børn og unge i hele Danmark
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik.
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

LIFE er på nuværende tidspunkt en afdeling under Novo Nordisk Fonden, men det er planen, at LIFE i løbet af de næste to år bliver en selvstændig almennyttig fond. Novo Nordisk Fonden/LIFE bygger i øjeblikket et nationalt læringscenter i Lyngby, som både vil være undervisningsfacilitet og den daglige arbejdsplads for LIFEs medarbejdere fra 2021.

Interesseret? Så send en ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, bedes du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på ”Apply now”.

Vi ser gerne, at du begynder hos os den 1. februar 2020. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfristen er den 8. december. Samtaler forventes at afholdes i uge 50 og 51.
Kontakt
Anne Reinholdt
ANR@novo.dk
Telefon: +45 2715 7067

Website
LIFE

Ansøgningsfrist
8. december

Adresse
LIFE
Tuborg Havnevej 15
2900 Hellerup 
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Anne Reinholdt, på telefon: +45 2715 7067 eller e-mail: ANR@novo.dk

Om LIFE
LIFE er et nyt stort nationalt og almennyttigt undervisningsinitiativ, der finansieres af Novo Nordisk Fonden. undervisningsinitiativet har som mål at løfte undervisningen i de naturvidenskabelige fag for børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Initiativet vil blive et supplement til den almindelige undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

I tæt samarbejde med de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre aktører udvikler LIFE læringspakker med undersøgelsesbaserede naturfagseksperimenter, der spiller sammen med FN’s verdensmål. LIFE er ved at bygge et visionært undervisningslaboratorium i Lyngby og mobile laboratorier, der vil komme rundt til skoler i hele landet. Ydermere vil LIFE udvikle en digital læringsplatform med blandt andet virtuelle laboratorier.

Hensigten er, at LIFE i løbet af et par år etablerer sig som en selvstændig almennyttig fond med en bevilling på op til 1,6 mia. kroner. Indtil da er LIFE en afdeling i Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om LIFE initiativet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Kilde: https://www.kommunikationsforum.dk/kommunikation-job/life-pr--og-pressekonsulent
Annonce
Annonce

Lav PR for din udgivelse!

kursus

Hvad er din PR-strategi?

Læs mere
Henter jobs...