Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 maj 2019

Presse- og kommunikations­medarbejder

Kulturværftet, Helsingør

Presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Kulturværftet

Vi søger en dynamisk presse- og kommunikationsmedarbejder med stor indsigt i pressearbejde og i kulturområdet, som med skarp pen kan omsætte Kulturværftets værdier og brand til omverden.

Kulturværftet i Helsingør har gennem det sidste årti markeret sig som et kulturelt center for innovation, oplevelser og fællesskaber. Kulturværftet bidrager med programindhold og aktiviteter, som understøtter Helsingør Kommunes vækststrategi og skaber sammenhængskraft med regionen og borgerne.

Kulturværftet er i gang med definere en ny vision, og stillingen som kommunikationsmedarbejder indgår som led i en reorganisering af institutionen, der sigter mod at styrke Kulturværftets position i morgen-dagens kulturelle landskab.

Kulturværftet ønsker at fortsætte sin positive udvikling igennem styrkelse af partnerskaber, som sikrer at vores program og forankring i samfundet kommunikeres skarpt og i øjenhøjde med vores mange forskellige brugere og interessenter. I dialog med aktuelle agendaer på nationalt niveau. Vores nye kommunikations-medarbejder udgør en vigtig funktion i Kulturværftets udvikling og er med til at definere strategien for synliggørelsen af vores profil, værdier og programaktiviteter på medieplatforme.

Dine ansvarsområder:

Som ny presse- og kommunikationsmedarbejder indgår du i Kulturværftets kommunikationsteam, som omfatter fem medarbejdere, der arbejder med kommunikation, salg og markedsføring, presse, billetsalg, grafisk layout, samt content på sociale medier.

Dine faglige kompetencer og erfaring:

  • Du er journalist, cand.comm. eller har anden relevant akademisk baggrund.
  • Du er god til at spotte den gode historie, identificere vinkler og budskaber.
  • Du evner at arbejde innovativt og kreativt med både det korte præcise budskab og de længere artikler og kronikker.
  • Du forstår med stilsikker og skarp pen at kommunikere Kulturværftets brand, værdier og de historier der knytter sig hertil.
  • Du har strategisk forståelse for tilrettelæggelse og eksekvering og du kan kombinere analoge og digitale medier i dit arbejde.
  • Du er kulturelt velbevandret og har et bredt indblik i kulturområdet.
  • Du er vant til at arbejde med kulturstof og har måske arbejdet på en kulturredaktion.
  • Du er god til at netværke og opbygge relationer til medierne
  • Du forstår kulturens samfundsmæssige betydning, tør sætte dagsordenen og evner at formidle den.
  • Du er opsøgende i relation til medier og du har erfaring med indsalg af historier og kampagner
  • Du kan udforme en kommunikations- og pressestrategi, der understøtter Kulturværftets værdier, og du kan omsætte strategi til handling
  • Du er indholds- og tekstproducent sammen med en række kolleger, og du bidrager til Kulturværftets samlede kommunikation på alle platforme. Både på dansk og engelsk.
  • Du mestrer presse-kanvas.
  • Du har let ved at få overblik over komplekse sammenhænge og kan hurtigt ændre fokus, hvis det kræves.
  • Du har politisk tæft og særdeles gode samarbejdsevner. Du besidder en positiv tilgang til andre mennesker, og din arbejdsgang er inddragende.
  • Dine digitale/ IT kompetencer er up to date, og du navigerer sikkert og med høj etik på de sociale medier.
  • Du bidrager med din kreativitet til udvikling af kampagnekoncepter og kan eksekvere den.
  • Du arbejder analytisk og struktureret med projekter såvel som daglige driftsopgaver.

Kommunikationsafdelingens /- teamets arbejdsfelt:

  • Udvikling og udførelse af analog og digital salg, markedsføring & kommunikation
  • Optimering af salgs & markedsføringsapparat, herunder billetsalg via Billetten A/S.
  • Etablering af strategiske samarbejder og partnerskaber, som understøtter brand og institution
  • Proaktivt arbejde i snitfladerne med Kulturværftets øvrige teams og afdelinger
  • Udvikling og optimering af samarbejde og tværfaglige opgaver sammen med programredaktion
  • Optimering og styring af kommunikationsafdelingens arbejdsfelt inden for drift, projekt og årshjul

Vi tilbyder

  • Et kreativt og uformelt miljø, hvor du får såvel faglige som personlige udfordringer
  • En aktiv rolle i Kulturværftets positive udvikling og indflydelse på retningen
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor dit initiativ bliver værdsat
  • En uformel arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet

Lidt om os

Kulturværftet er et kommunalt kulturhus med to fysiske huse: Kulturværftet og Toldkammeret. Vi er én organisation men arbejder ad flere spor og på flere lokaliteter. Vores program og aktiviteter spænder bredt fra koncerter, shows, festivals, aktiviteter for børn og unge, talks, events og konferencer til kunstneriske udviklingsforløb i et bredt funderet samarbejde med byens øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner. Vi har i 2018 budt velkommen til i alt 150.000 gæster fordelt på ca 1700 arrangementer. Institutionen tæller i alt 35 engagerede medarbejdere samt ca 100 frivillige ildsjæle.

Kulturværftet fejrer 10 års jubilæum i 2020.

Det er tale om en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt. Du skal være indstillet på stramme deadlines og skiftende arbejdstider.

Vil du vide mere

Se mere om os på www.kuto.dk.

Eller har du spørgsmål, kan du kontakte Mikael Fock på mail mfo64@helsingor.dk

Ansøgning

Send din ansøgning så vi har den senest søndag den 19. maj 2019 via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg jobbet”.

Foruden CV og anbefalinger beder vi dig til ansøgningen vedhæfte et eller flere relevante skriftlige arbejder, som viser din måde at kommunikere på.

Samtaler forventes afholdt i uge 22 og 23. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold: Efter overenskomst og forhandling.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.helsingor.dk/om-kommunen/job-og-uddannelse/ledige-job/?jobId=54069
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...