Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 maj 2019

Pressechef

DIGNITY, KBH

Pressechef – med politisk toning

Vil du være med til at skabe synlighed omkring DIGNITYs arbejde for en verden fri for tortur? Og vil du være med til at varetage vores interesser og sikre torturofre den livsnødvendige rehabilitering? DIGNITY søger en pressechef, som kan gøre tortursagen relevant for offentligheden.

DIGNITYs organisation består af ca. 170 medarbejdere, der repræsenterer mange forskellige fagligheder og med et budget på omkring 140 mio. kr. årligt. DIGNITY arbejder inden for tre hovedtemaer: Forebyggelse af vold i fattige byområder, Forebyggelse af tortur under frihedsberøvelse og Rehabilitering af torturofre.

DIGNITY har en ambition om at blive endnu bedre til at kommunikere mærkesager og effekten af vores indsats. Med en markant offentlig profil vil vi sikre, at interessenter i både Danmark og internationalt holdes engagerede, og samarbejdet udvikles, så verdens mest udsatte får den hjælp, der er brug for.

Som pressechef får du ansvaret for den direkte kontakt til pressen i Danmark og internationalt, herunder løbende planlægning og gennemførelse af pressestrategi samt presseaktiviteter. Vi søger en ’nyhedshund’ med et stort netværk, der dagligt på proaktiv vis kan få os ud over rampen på relevante sager.

Samtidig er du i løbende kontakt med politikere og andre meningsdannere af relevans for DIGNITY, så du skal derfor have politisk tæft og erfaring med politisk interessevaretagelse og relationsarbejde samt kunne vise stærke resultater fra tidligere ansættelser.

Du vil komme til at rådgive og samarbejde med ledelse og kolleger fra hele huset, og vi forventer, at du er en holdspiller. Med reference til chefen for Kommunikation og Fundraising vil du blive en del af et team på 8, som arbejder professionelt og med et stort engagement.

Dine primære opgaver vil være:

  • pressevaretagelse, herunder den daglige og opsøgende kontakt med journalister
  • strategisk arbejde med synlighed og politisk interessevaretagelse
  • gennem pressen fremme DIGNITYs indsamlingsaktiviteter, kampagner og partnerskaber
  • medietræning og sparring med DIGNITYs eksperter og talspersoner
  • bistå i arbejdet med intern kommunikation og ledelseskommunikation

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en høj journalistisk faglighed og forstår, hvordan pressen arbejder
  • har politisk tæft og erfaring med interessevaretagelse
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med sans for projektledelse på tværs af organisationen
  • har en relevant journalistisk eller akademisk uddannelse og minumum fem års erfaring
  • mestrer relationsarbejde og forstår vigtigheden af at udbygge og fastholde sit professionelle netværk
  • er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk og formidler fængende på begge sprog

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og anciennitet.

Ansøgningsfristen er 17. maj. Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via linket på dette opslag til vores HR-portal, Bamboo.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 23 og 24.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kamilla Bjørn Drøidal, chef for Kommunikation og Fundraising, på mail: kbd@dignity.dk eller telefon 5139 8249.

Om DIGNITY:
DIGNITY er en selvejende institution, uafhængig af partipolitik. Organisationen arbejder for en verden hvor færre mennesker udsættes for tortur, og hvor torturofre får den specialiserede behandling, de har brug for. DIGNITY har hovedsæde på Østerbro, men samarbejder med partnerorganisationer i omkring tyve lande, og tæller omkring 170 medarbejdere.

DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

SØG STILLINGEN

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum
Kontakt
Kamilla Bjørn Drøidal
kbd@dignity.dk
Telefon: 5139 8249
Website
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Indrykningsdato
30-04-2019
Ansøgningsfrist
17. maj
Adresse
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
 

Kilde: https://www.kommunikationsforum.dk/kommunikation-job/dignity---dansk-institut-mod-tortur-pressechef
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...