Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 september 2019

Pressechef

Danske Spil koncernen, Brøndby

Bliv pressechef i Danske Spil

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Kan du glæde dig, over når andre mennesker vinder millioner? Og kan du omsætte den glæde i sikkert pressearbejde, stærk produkt-PR og formidling af Danske Spil som virksomhed? Så er jobbet som pressechef i Danske Spil måske noget for dig.

Som Pressechef i Danske Spil er opgaverne mangfoldige og spænder fra den daglige pressehåndtering over formidling af regnskaber, årsrapporter og CSR til arbejdet med store sportsbegivenheder og produktnyheder.

Du er spillende træner og dækker sammen med dine medarbejdere bl.a. pressevagterne, som sikrer, at man kan komme i kontakt med Danske Spil 24/7.

Ud over driftopgaver indeholder stillingen et fokuseret arbejde med strategisk kommunikation i tæt samarbejde med hele Danske Spil samt afdelingen People, CSR & External Relations, som du og dit team er en del af.

Af væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Pressehåndtering, bl.a. løbende pressehenvendelser, pressevagter og lottotrækninger
  • Presse historier med afsæt i virksomhedsprofil, regnskab, årsrapport, strategiske ledelsesvinkler, CSR og Employer Branding
  • Formidling af produktnyheder og store sportsbegivenheder, lottovindere m.v.
  • Krise og issue-management såvel proaktivt som reaktivt
  • Proaktiv tilgang til sociale medier i en corporate setting – og især twitter.
  • Intern medie-og budskabstræning
  • Ledelse af presseteamet
  • Internt opsøgende arbejde i forhold til historier og presserelevante aspekter

Hvem er du?

Vi søger en profil, som med et veludviklet netværk og tung erfaring som pressechef, har kvalifikationer og personlighed til at stå i spidsen for presseteamet. Du skal være klar til at tage ansvar for den strategiske udvikling af området og samtidig se vigtigheden af at være en del af den daglige driftsopgave. En samarbejdende og opsøgende leder, som har hands on og samtidig er topledelsens sparringspartner inden for sit felt.

Tænder du på opgaven, og er du den rette, er der rig mulighed for både faglig og personlig udvikling på en spændende arbejdsplads med dygtige og ambitiøse kollegaer.

Din baggrund er journalistik, cand.comm. eller lignende, og vi forventer, at du har forretningsforståelse samt har arbejdet med hele kommunikationsfeltet fra branding, strategisk kommunikation til intern kommunikation og sociale medier. Samtidig er kernen i stillingen pressearbejdet, hvilket stiller store krav til erfaring med blandt andet krisehåndtering og tunge pressesager. Du kommer således fra en branche, som er præget af offentlig bevågenhed og debat.

Her vinder du ikke alene

Vi tror på, at det er holdet, der gør forskellen. Og vi har gjort os særligt umage med at finde de skarpeste kolleger til dig. Du bliver en del af vores afdeling for People, SCR & External Relations på 12 medarbejdere og dækker hele koncernen inden for vores områder. Kvalitet i leverancerne, samarbejde på tværs og at det også skal være sjovt og udviklende er væsentligt for os. I samarbejde skaber vi et stort samfundsmæssigt overskud og gennem os får danskerne mulighed for at spille hos en spiludbyder, hvor vi tager vores ansvar overfor både spillere og samfund alvorligt. Hver en krone, vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund, enten i form af udlodningsmidlerne eller som skatter og afgifter. I alt har vi et samfundsmæssigt overskud på over 2,8 mia. kroner årligt.

Vil du gøre karriere hos os?

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 16. september 2019 kl. 12.00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for området Stine Hove Marsling på 42676164. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte People & Organisation Consultant Mette Holm på meho@danskespil.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage, feriegodtgørelse, barnets 1. og 2. sygedag samt frokostordning og mulighed for at blive en del af bl.a. vores sportsforening.

I Danske Spil koncernen kan vi som medarbejdere glæde os over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandet andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt over 3 millioner kroner ud til almennyttige formål i Danmark. Vi er over 450 dedikerede medarbejdere og over 4.000 forhandlere, der sørger for, at vi dagligt leverer spil til alle danskerne, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab eller spil på automater. Koncernen består af fem selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S og Swusch.com.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1516&ProjectId=143774&DepartmentId=18986&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Annonce
Annonce

Rozalind MacPhail

kursus
21 sepSønderborg

Workshop med canadisk fløjtenist og flute-looper

Læs mere
Henter jobs...