Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 4 august 2019

Presse­medarbejder

Økologisk Landsforening, Østjylland

Pressemedarbejder

I Økologisk Landsforening brænder vi for at gøre en forskel. For natur, miljø og dyrevelfærd. Og for dig og din familie. Derfor har vi gjort Danmark til verdens førende økologination. Nu vil vi skridtet videre. Vil du være med?

Økologisk Landsforening søger skarp pressestrateg og -afvikler med en kombination af politisk flair og forbrugerforståelse, der kan koordinere, rådgive og udføre pressearbejde i foreningens mange indsatser og til de mange forskellige målgrupper, vi arbejder med.

Arbejdsopgaver

  • Pressekoordinering og -rådgivning i Økologisk Landsforeningens mange projekter og indsatser i forbindelse med foreningens mange andre målgrupper: Forbrugere, politikere, landmænd og virksomheder.
  • Politisk interessevaretagelse gennem strategiske PR-indsatser
  • Brug af sociale medier som led i pressearbejdet i samarbejde med SOME-medarbejder
  • Udarbejdelse af pressestrategi, herunder kriseplan i samarbejde med kommunikationschef
  • Udarbejdelse- og gennemførelse af presseplaner i tæt samarbejde med projektleder og det øvrige kommunikationsteam
  • Udvikle og eksekvere på større forbrugerrettede kampagner, fx Økodag og Høstmarked
  • Løbende pressevagt (i samarbejde med vores anden pressemedarbejder)

Faglig profil

  • Du har minimum 3-5 års erfaring med opsøgende pressearbejde
  • Ser pressearbejdet i et holistisk, kommunikativt perspektiv, hvor en pressemeddelelse ikke altid er den bedste eller eneste løsning på at formidle en god historie.
  • Du har en relevant uddannelse fx som journalist eller kandidat i kommunikation
  • Du har erfaring med at arbejde med sociale medier
  • Skriver og kommunikerer overbevisende og fejlfrit
  • Fanger den gode historie og samtidig har et skarpt blik for, hvordan den vinkles, og hvor den bedst udkommer
  • Det er et plus, hvis du har erfaring fra en politisk organisation eller en NGO

Personlig profil

  • Du kan lide at arbejde i en organisation med mange interesser, fagligheder, behov og spændende projekter. Det betyder, at du har lyst til at inddrage andre i dit arbejde, og at du samtidig er i stand til at tage de endelige beslutninger.
  • Du er udadvendt og god til at samarbejde, og du trives i et job med mange kontaktflader, hvor opgaverne ændrer sig fra dag til dag.
  • Du er systematisk og kan planlægge på den lange bane, men synes også det er sjovt, når tingene går rigtig stærkt med en kort deadline.

Vi tilbyder
Løn matchende dine kvalifikationer, fleksible arbejdsforhold og de bedste kolleger i en organisation med hjertet på rette sted og med højt til loftet.

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at søge via link nedenfor. Der er ansøgningsfrist søndag 4. august. Vi forventer at holde samtaler i uge 32-33.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Line Hedeboe på telefon 207 22 366 (ferie i uge 29-31) eller Projekt- og HR-chef Mette Villekær på telefon 4190 2017 (ferie i uge 28-31).

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Arbejdssted: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

Organisation og reference
Du vil blive en del af Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling. Ud over pressearbejde arbejder vi med kommunikation via trykt materiale, magasinproduktion, grafik, web og digitale medier. Herudover er der tætte samarbejdsflader til resten af organisationen. Du refererer til kommunikationschef Line Hedeboe.

Tiltrædelse
Snarest muligt og senest 1. oktober.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13534
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...