Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 april 2019

Presserådgiver

Forsvaret, KBH, Karup

Presserådgiver

Kan du bevare overblikket når mobiltelefonen ringer non-stop? Vil du formidle viden om Forsvaret og de opgaver, som soldater løser herhjemme og i udlandet? Har du gennemslagskraft til at rådgive militære chefer? Kan du samarbejde og navigere og skabe resultater i et politisk styret landskab? Hvis ja, kan det være, at du skal søge denne stilling i Forsvarskommandoens Kommunikationssektionen.

Om os
Vi er et team af civile og militære kolleger, der fra både København og Karup varetager den daglige pressehåndtering og kommunikationsindsats inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.

Vi er samlet set 30 medarbejdere, heraf 11 i Karup og 19 i København. Vi har en uhøjtidelig omgangstone. Da vi sidder spredt, mødes vi virtuelt til redaktionsmøder mv.

Forsvaret er ofte et komplekst arbejdsområde at håndtere, både pressemæssigt og kommunikativt. Nogen emner er store med intens politisk og offentlig bevågenhed. Andre er mindre og mere lokale. Endelig er der de helt fortrolige. Fælles er, at de alle kræver stort overblik, analytisk tæft og gå-på-mod med koordination mellem mange interessenter.

Mange af dine kommende kollegaer har været i Forsvaret længe. Forklaringen er, at vi ser Forsvars- og sikkerhedspolitik som det mest spændende arbejdsområde, at arbejde med. Men også at vi trives i det særlig miljø, som Forsvaret er.

Om stillingen
Som presserådgiver sidder du tæt på den øverste ledelse i Forsvaret. Du rådgiver om, hvordan dagsaktuelle og kommende sager bedst håndteres.

Du udarbejder budskaber, der hjælper til at sætte rammerne, når Forsvarets chefer udtaler sig i medierne og på Forsvarets digitale platforme.

Derudover indgår du i Kommunikationssektionens pressevagt. Forsvarets pressetelefon er åben døgnet rundt, hele året, og du skal derfor være forberedt på en del arbejde uden for normal arbejdstid, når du har pressevagten.

Du kommer også til at skrive bidrag til planer for mediehåndtering, når fx nye øvelser og operationer planlægges.

Og så skal du være klar til at tage ud i verden i kortere perioder, når Forsvaret rykker ud. Her skal du i samarbejde med den udsendte styrke være med til at sikre, at interne og eksterne medier får præcis og hurtig adgang til oplysninger om missionen.

Om dig
Du er enten uddannet journalist eller har anden relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation eller samfundsvidenskab. Du kan også have en militær baggrund – for eksempel er du kaptajn/major M321/M322.

Vi foretrækker, at du kender medieverden indefra eller udefra for eksempel fra en nyhedsredaktion. Alternativt har du erfaring med pressehåndtering fra en offentlig myndighed eller lignende.

Det er vigtigt, at du har solidt mediekendskab og forståelse for den politiske virkelighed, som Forsvaret befinder sig i. Derfor er det også et plus, hvis du harkendskab til Forsvaret indefra.

Det vigtigste er dog, at du har de rette kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Jobbet stiller store krav til på én gang at kunne arbejde selvstændigt, koordinere og samarbejde – indimellem under stort pres.

Som person har du en god situationsfornemmelse og motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige interessenter.

Dine stærke kommunikative og retoriske kompetencer gør, at du er god til at præsentere dine konklusioner på en let forståelig måde. Du har høje faglige standarder, er en dygtig projektleder og en stærk analytiker. Du har tillige evnen til at styre detaljerne, samtidig med at du kan holde fokus på de strategiske mål.

Og så skriver og taler du selvfølgelig flydende dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst og har mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer. Der er også knyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning til stillingen.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Derudover skal du være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og helbredsmæssige krav til stillingen. Du må derfor være forberedt på at gennemgå en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og skal kunne bestå Forsvarets fysiske basiskrav. Kravene er begrundet i, at du skal kunne udsendelse til internationale missioner.

Du kan læse mere om Forsvarets fysiske basis krav på traenmedforsvaret.dk

Kontakt og ansøgning
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Signe Ryborg på telefon 4131 7164 eller Henrik Hall Mortensen 4013 0873. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Vishart på tlf. 7281 9648

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på at dokumenter kun kan vedhæftes som PDF-filer Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 15. april 2019 og vi forventer, at gennemføre samtaler i uge 17.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Ansøgningsforløbet

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

Vurdering af din ansøgning
Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

Samtaler
Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

Tilbagemelding
Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Send ansøgning

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=11296
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...