Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 august 2019

Producent

Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester søger en erfaren og ambitiøs producent, der sammen med orkestrets ledelse og programchef kan bidrage til at videreføre og udvikle orkestrets kunstneriske profil.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist: 25.08.19.

 Opgaver

Producenten skal:

  • sammen med programudvalg og den øvrige administration videreføre og udvikle orkestrets kunstneriske profil indenfor især den klassiske musik – både nationalt og internationalt
  • bidrage til at skabe nye musikoplevelser og koncertformater på tværs af generationer
  • indgå aftaler med solister, dirigenter, komponister og koncertsteder
  • udarbejde ansøgninger til bl.a. fonde og afrapportere til disse
  • medvirke som praktisk tovholder og koordinator ved orkestrets koncerter

Kvalifikationer

Vi søger en producent der:

  • har solid musikfaglig viden, særligt indenfor klassisk musik
  • har stærke kompetencer indenfor projektledelse samt dokumenteret erfaring hermed inde for det musikalske område
  • har evnen til at producere kunstnerisk indhold af høj kvalitet
  • er visionær og ambitiøs på orkestrets vegne
  • gerne har et stort musikalsk netværk
  • er kreativ, struktureret og proaktiv
  • har god forståelse for sit publikum
  • er åben for nytænkning
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Vi søger en producent på deltid, 25 t. om ugen. Aften- og weekendarbejde og rejseaktivitet må påregnes. Der kan være mulighed for fuldtid på sigt. Løn efter kvalifikationer. Producenten refererer til direktøren.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til Direktør Andreas Vetö, av@underholdningsorkester.dk mærket

“Producent” i emnefeltet senest søndag d. 25. august 2019. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 2. september.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Andreas Vetö på 61414620.

Om Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som privat orkester siden januar 2015, men detsrødder strækker sig mere end 80 år tilbage til grundlæggelsen i 1939 under Danmarks Radio.

Orkestret har en skarptsleben profil inden for det klassiske repertoire, hvor det har opnået bred international anerkendelse igennem dets 20-årige samarbejde med chefdirigent Ádám Fischer, og har netop udgivet Beethovens samlede symfonier med koncert i Musikverein. Orkestret har desuden en tradition for at bygge bro mellem klassisk musik og populærmusikken, mellem generationer og mellem landsdele, og samarbejder med lige stor entusiasme og professionalisme med kunstnere inden for alle musikalske genrer.

Vi insisterer på musikkens sociale relevans med nyskabende formidlingsprojekter, koncerter for udsatte målgrupper, talentudvikling, børnekoncerter og musikskolesamarbejder.

 

 

 

Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...