Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 8 april 2020

Producent

DR Ung TV

Producent til DR Ung TV

DR Ung TV søger en producent, som skal arbejde med udviklingen af vores tv-programmer og at tage producentansvar for produktionen til især DR3 og DR2+. Specifikt i denne stilling vil du være tilknyttet tv-reportage-produktionen i DR Ung og være med til at udvikle og lave reportageserier og dokumentarer. Vi leder efter tv-branchens bedste hoved til at kunne producere nye programmer indenfor disse genrer og med erfaring og kompetencerne til at tage producent-ansvar for dem, og løfte de dygtige medarbejdere på redaktionerne og det indhold de producerer. Herudover er det essentielt at producenten har indgående erfaring med udvikling og pitch af tv-programmer.

 

DR Ung TV producerer programmer til især DR3 og DR2+ men også DR1 og DR2 med fokus på streamingstærke tv-formater. Vores fokus er på originalt og eksperimenterende indhold af meget høj kvalitet og med en stærk public service profil. Genremæssigt favner vi bredt men vores spidskompetence er reportage, dokumentar og formateret fakta. Vi vil gerne arbejde med det krævende cast og vise den ufortalte historie. Ambitionen er konstant at skabe nybrud ifht, hvordan tv kan laves i dag og kan se ud. Både hvad angår indhold og den visuelle og produktionelle side. Du er klar til at løfte arven fra afdelingens tidligere anmelderroste, debatskabende og prisvindende tv-produktioner. Eksempler på produktioner fra DR Ung TV er bl.a ”Prinsesser fra blokken”, ”Jada – Lillebitte kæmpestor”, ”Mor, han er dansker”, ”Den helt utrolige historie om Alexander Blomqvist”, ”Cornflakes med lort…”, ”Mig Mig Mig”, ”Forført af en falsk profil”, ”Lortemor” og vores Tværs-dokumentarer som fx ”Helena er ond ved sin mor”.

Vi forventer at du:

– Har erfaring med producentledelse af tv-produktion.

– Har erfaring med udvikling og pitch af tv-programmer.

– Har produktionserfaring der spænder over hele forløbet fra idé til udsendelse.

– Kan lave tv der er kreativt, originalt, dybt og underholdende.

– Har erfaring med personaleledelse og produktionsstyring.

– Brænder for dagsordensættende tv, hvor kvaliteten er i højsædet.

– Er selvstændig og beslutningsdygtig.

– Er social og vant til at have daglig kontakt med mange mennesker.

Vi tilbyder et job i en meget dynamisk afdeling, hvor to dage aldrig er ens, og hvor innovation, samarbejde og selvstændighed er nøgleord.

Kontakt DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte DR Ung TVs chef Erik Struve Hansen, erha@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk.

Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. april 2020 kl. 12.
Kontakt os

Erik Struve Hansen

50925033

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146518&DepartmentId=18959&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Annonce
Annonce
Henter jobs...