Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 august 2019

Produktions­leder

DRs kor og orkestre, DR Byen. KBH

Produktionsleder til DRs kor og orkestre

DR søger en produktionsleder til DRs kor og orkestre, primært til DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret. Trives du i en kombination af kunstnerisk virke og praktisk realisering? Og kan du færdes hjemmevant i krydsfeltet mellem den professionelt drevne live koncert og den digitale formidling? Så er stillingen måske noget for dig.

I en stadig mere digital hverdag er kompetencekravene til en produktionsleder for DRs koncertafvikling blevet mere sammensatte. Vi søger derfor en person, der både har dokumenteret erfaring med produktionsledelse af professionelle kor og orkestre og samtidig er skarp på sociale og digitale platforme med udpræget teknisk flair.

Som produktionsleder i DR’s kor og orkestre får du ansvar for en række faste såvel som en række tværgående opgaver. Du bliver en del af det nære team, der arbejder med DRs kor, og samtidig en del af det samlede område i DR, som favner DR Koncerthuset, den levende musik og P2.

Produktionslederens arbejdsopgaver har således fokus inden for to hovedområder:

Arbejdet med professionelle kor på højeste niveau:

  • Forberedelse, koordinering og afvikling af korenes ca 35-45 årlige koncerter, studieproduktioner, turneer mm.
  • Være tæt på korene og de professionelle sangere i den daglige drift
  • Forestå planlægning og afvikling af korenes forskelligartede arrangementer
  • Være turnéleder ved rejser i ind- og udland
  • Indgå som en uundværlig del af den daglige drift

Opgaver omkring digital tilstedeværelse og sociale medier: ·

  • Tilvejebringe materialegrundlag for korenes digitale tilstedeværelse
  • Forestå korenes tilstedeværelse på sociale medier
  • Indgående kendskab til de mest gængse computerprogrammer i Windows-pakken.
  • Superbruger i diverse planlægningsværktøjer, herunder OPAS, TID, VimBiz, Premiere Pro.
  • Have erfaring med funktionerne i produktionskameraer og kunne tilrettelægge og afvikle optageforløb

Vi søger en person der er/har:

  • Dokumenteret erfaring med planlægning og afvikling af koncert- og turnévirksomhed
  • Indgående kendskab til og forståelse for et arbejdsliv som professionel sanger og musiker
  • Interesse for kreativ udvikling af projekter og koncepter – herunder med litterær vinkel.
  • Praktisk anlagt med overblik og sans for detaljen
  • Arbejder systematisk, struktureret og får tingene afsluttet
  • Initiativrig, ansvarlig og selvstændig
  • Gode samarbejdsevner og udpræget servicemindet
  • Kan holde hovedet koldt i en presset hverdag med mange bolde i luften
  • Pålidelig og pligtopfyldende med empatisk og diplomatisk personlighed

DRs kor og orkestre omfatter DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, DR SymfoniOrkestret, DR Big Band, DR PigeKoret samt DR Korskolen.

DRs ensembler producerer og formidler levende musik på alle DRs platforme, henvendt til alle alders- og målgrupper.

Visionen er at levere højeste kunstneriske kvalitet. DR’s kor og orkestre er hjemhørende i DR Koncerthuset, men arbejder overalt i landet med musikalske oplevelser og tilbud. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til administrationschef Lene Nordin på leno@dr.dk.

Ansøgningsfrist d. 22. august 2019.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146281&MediaId=5
Annonce
Annonce

Lav PR for din udgivelse!

kursus

Hvad er din PR-strategi?

Læs mere
Henter jobs...