Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 august 2019

Programchef, formidling

Planetarium, København

Programchef, formidling
Planetarium, København

Planetarium har igennem en omfattende forvandling på alle fronter – strategisk, organisatorisk og økonomisk – nu sat den fremtidige retning. Vi prioriterer vores formidlingsindsats lige så højt som vores faglige afsæt i astronomi og rumfart. Vi søger derfor en kompetent programchef, der kan stå i spidsen for indholdet i vores fremtidige formidling herunder udstillinger, skoleindsats, weekend- og ferieprogram, foredragsprogram, aktiviteter, rundvisninger, tilbud til årskortindehavere, tilbud til virksomheder, for eksempel teambuilding m.m.

Vi søger en programchef, der aktivt ønsker, at tage ansvar for alle processer – fra den overordnede strategi og ledelsesfunktion til kreativ konceptudvikling, oplæring af medarbejdere og gæstehåndtering. Du skal altså som resten af organisationen, være begejstret for, at løse mangfoldige arbejdsopgaver og deltage direkte i eksekveringen.

Vi brænder for at dele vores viden og begejstring for astronomi og rumfart med alle danskere og ikke mindst turister fra hele verden. Vi er beærede over hver dag, at beskæftige os med nogle af de helt store og eksistentielle spørgsmål i livet. Vi arbejder for at skabe øget bevidsthed om vores eksistens på jorden og i rummet. Hvordan opstod der liv? Findes der liv andre steder? Hvordan ender det hele? I alt hvad vi laver, søger vi at berige og bevæge vores gæster med oplevelser om rummets utrolige dimensioner.

Vi er en lille organisation, som hver dag arbejder tæt sammen om at bringe Planetarium ind i en ny æra. Du bliver daglig leder for formidlingsafdelingen, som består af følgende profiler: Astrofysiker, ansvarlig for skoleindsatsen, EU-projektkoordinator og 16 formidlingsmedarbejdere (deltid).

Det er essentielt for os, at du som person:

  • Trives godt med mangfoldige arbejdsopgaver – fra direkte eksekvering overfor gæster – til det strategiske overblik
  • Er en stærk rollemodel ift. at skabe et godt samarbejde på tværs af organisationen
  • Sætter en ære i, at gøre dig umage og altid er klar til at yde en ekstra indsats for ”holdet”
  • Har humor
  • Tænker nye veje og er kreativ

Det er ikke en forudsætning, at du er uddannet inden for naturvidenskab, men vi ønsker, at du som vores kommende programchef:

  • Har solid erfaring med formidlingens mangfoldige discipliner for eksmempel udvikling af udstillinger, udvikling af underholdende faglige shows og personlig formidling.
  • Kan målrette en historiefortælling med kant på tværs af aktiviteter og formål
  • Væsentlig ledelseserfaring
  • Er skarp til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Altid har fokus på gæsternes oplevelse – uanset om der er tale om skoleelever, turister, virksomhedsgæster m.fl.

Ansøgning og CV sendes til job@planetarium.dk – ansøgningsfrist søndag den 18. august 2019 kl. 16:00.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/332865/programchef-formidling
Annonce
Annonce

Fundraising 1

kursus
1 janAarhus, København

Projektudvikling og budgetlægning

Læs mere
Henter jobs...