Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 26 maj 2019

Projekt­udvikler og fundraiser

fleksibel deltidsstilling

Tempi, Kbh.

Projektudvikler og fundraiser til fleksibel deltidsstilling i musikorganisation.

Vi søger en kollega, der kan hjælpe os med at udvikle og styrke vores projekter. En kollega der har erfaring med at beskrive og præsentere projekter, så andre får lyst til at engagere sig i dem. Til gengæld tilbyder vi en fleksibel og kreativ arbejdsplads og en deltidsstilling, hvor det kun er en fordel, at du også har gang i en masse projekter ved siden af.

Det, vi håber, du kan:

Du er god til at skarpvinkle et projektpitch og ved præcis, hvad den sætning betyder. Du er en dygtig netværker og forstår at tænke i nye partnerskaber. Du er god til at overbevise andre om, at de skal bakke op om en god ide og kan se værdien af et projekt fra potentielle samarbejdspartneres perspektiv. Du kan definere en målgruppe og ved, hvordan man aktiverer den.

Det vi laver:

I Tempi arbejder vi for at gøre musikkens rødder relevante for publikum. Vi arbejder med musik fra et musikalsk genreområde bestående af folkemusik, rootsmusik, verdensmusik og andre genrer og stilarter med rod i nære og fjerne traditioner. Musik der har det til fælles, at den fortæller historier og skaber oplevelser gennem fællesskab og bevægelse.

Vores formelle betegnelse er genreorganisation, og vi modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond til at fremme og udbrede folk, world og beslægtede genrer. Ud over at starte og drive projekter, har vi også to tilskudspuljer og tilbyder rådgivning, information og netværksaktiviteter til aktører i og uden for musiklivet.

Dig i punktform

● Du brænder for musik og kultur.
● Du er projekttænkende, strategisk, overbliksagtig og velformuleret.
● Du har erfaring med at lave projektbeskrivelser, budgetter og ansøgninger.
● Du arbejder godt sammen med andre og mener ligesom os, at feedback og sparring er den bedste måde at udvikle sig på.

Jobbet i punktform

● Jobbet er i første omgang på 20 timer om ugen.
● Arbejdstiden er fleksible og kan tilpasses øvrige aktiviteter og projekter.
● Jobbet er i første omgang en projektansættelse på ét år.
● Tiltrædelse: Snarest muligt.
● Opgaver: At styrke og udvikle organisationens eksisterende projekter og være med til at udvikle nye.
● Arbejdet: Projektudviklingsmøder med kollegaer, selvstændigt arbejde med projektbeskrivelser og ansøgninger, opsøgende arbejde ift. partnere og fonde og rådgivning og sparring med Tempis brugere.
● Løn efter kvalifikationer.

Os i punktform

● Vi er pt. 3 faste medarbejdere, en studentermedhjælper og skiftende praktikanter.
● Vi sidder på at hyggeligt, lille kontor med højt til loftet på Onkel Dannys Plads i Kødbyen i København.
● Vi er en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, der mener det, når vi bruger buzzwords som fleksibel og dynamisk.
● Vi hygger os på kontoret, og der er altid plads til kollegial sparring. Det, mener vi, er nøglen til et godt arbejdsklima.
● Vi er en arbejdsplads, hvor man godt må fejle og være sårbar.

Se mere om os på: http://tempi.nu

Send os gerne nogle eksempler på projekter, du har været med til at starte og udvikle sammen med din ansøgning.

Ansøgning og CV sendes til torben@tempi.nu senest d. 26. maj. Samtaler i Uge 23 og 24

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Tempis daglige leder Torben Eik Jacobsen på torben@tempi.nu

Annonce
Annonce

Inden du tager på tur i USA…

kursus
12 sepKøbenhavn

Skal du have et arbejdsvisum, men hvordan gør du?

Læs mere
Henter jobs...