Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 december 2019

Projektleder

DR Musikariet, DR-Byen

DR Koncerthuset, den levende musik & P2 søger en projektleder til DR Musikariet.

DR Musikariet er den fælles betegnelse for DR Koncerthusets musiktilbud til børn, unge og familier. DR Musikariet giver børn og unge mulighed for – på tværs af genrer – at møde den levende musik, komme tæt på den og dele begejstringen sammen med andre. DR Musikariet møder gennemsnitligt 60.000 børn om året enten i DR Koncerthuset eller rundt i landet.

Jobbet

I en medievirksomhed som DR er kompetencekravene til en projektleder for DR Musikariet sammensatte. Vi søger derfor en kreativ og visionær projektleder, der både har erfaring med at skabe og udvikle musikalske formater til børn, har erfaring med partnerskaber, har dokumenteret pædagogisk erfaring og ikke mindst er stærk på strategisk projektledelse.

Som projektleder i DR Musikariet vil du arbejde strategisk med udvikling af DR Musikariets formater og tilbud, som giver børn og unge unikke oplevelser inden for den levende musik. Du har således ansvaret for at facilitere udviklingen af nye formater for skolekoncerter, temakoncerter og andre oplevelsesformater. Her vil du arbejde med og udvikle DR Musikariets musikpædagogiske formidling.

En vigtig del af arbejdet består i at skabe og vedligeholde gode partnerskaber med musikliv, skoler og institutioner. Samtidig skal du kunne forstå og se muligheder og sammenhænge i forhold til DR som medieinstitution, så den levende musik for børn og unge præsenteres både live og på DRs platforme.

Vi søger en projektleder, der:

  • Brænder for og har erfaring med arbejdet med musik, børn og unge
  • Er visionær og har erfaring med strategisk projektledelse
  • Kan udvikle musikalske formater og projekter for børn
  • Har indgående kendskab til musikkens verden og til pædagogisk arbejde med børn
  • Arbejder systematisk, struktureret og evner at føre ideer ud i livet
  • Har gode samarbejdsevner og er en udpræget holdspiller
  • Kan holde hovedet koldt i en travl hverdag med mange bolde i luften.

Vi tilbyder

Et job, der spænder vidt og med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et udfordrende og uformelt miljø. Du kommer til at arbejde i DR Byen.

Kontakt

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnicitet til at søge.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for DR Koncerthuset, den levende musik & P2, Lene Nordin på leno@dr.dk. Konsulentfirmaet Pluss Leadership bistår ved ansættelsesforløbet, og du er ligeledes velkommen til at kontakte partner Ane C. G. Iversen på ai@pluss.dk eller tlf. 6126 5254.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Søg stillingen her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146419&MediaId=5

Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat snarest. Arbejdssted vil være DR Byen, København.

Ansøgningsfristen er den 12. december

 

Annonce
Annonce

Little Masters of Music

kursus
20 janKøbenhavn
28 janAarhus

Metode til musikundervisning i folkeskoler og musikskoler

Læs mere
Henter jobs...