Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 2 april 2019

Publikums­medarbejder

Museum Midtjylland S/I, Herning

Publikumsmedarbejder
Museum Midtjylland S/I, Herning

Brænder du for at skabe gode oplevelser, at drive butik, kaffebar og yde førsteklasses kundeservice? Trives du i en afvekslende hverdag med mennesker omkring dig, og tager du tingene med et smil? Så er du måske Museum Midtjyllands nye publikumsmedarbejder.

Vi søger en dynamisk person med solid erfaring til at arbejde i krydsfeltet mellem kulturhistorie, kommunikation, salg og service. Stillingen kræver, at du sætter en ære i at sikre høj kvalitet, er udadvendt, samarbejdsorienteret og åben over for nye udfordringer – og at du er både omstillingsparat og praktisk anlagt. Og vigtigst af alt: at du sætter en ære i at give vores stigende antal gæster den bedst mulige oplevelse – hver eneste dag. Og så skal du selvfølgelig have lysten til at gøre vores café og butik på Tekstilmuseet til et tilløbsstykke.

Publikumsmedarbejderen på Museum Midtjylland udgør kernen i vores publikumsfunktion og varetager de mange funktioner, der hører under museets kommercielle og serviceorienterede tiltag, bl.a.:

  • Koordinering, styring og udvikling af museets frontforretning (service, salg, introduktion til museet, udvikling af butiksprofiler, vedligeholdelse af publikumsområde m.m.)
  • Varetagelse af museumsbutikkens og -cafeens daglige drift, herunder kontakt til eksterne madleverandører og indkøb
  • Bemanding i museets faste åbningstid på hverdage
  • Varetagelse af museets kontaktmail og telefon – herunder også booking på sigt
  • Opbygning af frivilliggruppe som medarbejderhjælp på sigt
  • Koordinator for museumsværter – herunder vagtplanlægning og instruktion i diverse servicefunktioner
  • Lysten til at være nøgleperson for museets store interne og eksterne kontaktflade

Kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelse og solid erfaring med drift og udvikling af butik og også gerne café – herunder med særligt henblik på publikumsservice
  • Du har forretningsforståelse og tænker kommercielt med respekt for museets kerneopgaver og kulturhistoriske virke
  • Du er god til at udnytte og spotte potentialet i, hvordan museumsbutik og café kan styrke museet generelt
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt i en hverdag, hvor tingene til tider går hurtigt
  • Du er logistisk stærk, praktisk anlagt og handlekraftig
  • Du er udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper
  • Du trives med mangeartede opgaver og deadlines
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du er habil it-bruger, Word, Excel og Outlook
  • Du har lyst til at videreudvikle museets publikumsfunktioner og den daglige drift og være med til at gøre Museum Midtjylland til et endnu mere attraktivt og stærkere museum

Vi tilbyder et afvekslende og spændende job på en levende og engageret arbejdsplads, hvor du bliver en del af et kulturhistorisk museum med masser af ambitioner og vind i sejlene – og hvor samarbejde er en vigtig faktor. Organisatorisk vil du referere til museets Regnskabs- og Administrationschef.
Løn og arbejdstid
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er fast 24 timer ugentligt tirsdag-fredag 10.30-16.30. Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Der vil være mulighed for supplerende weekendvagter såfremt det ønskes. Du skal dog også være indstillet på, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer.

Den faste arbejdsplads vil være på Tekstilmuseet, Vestergade 20, 7400 Herning.
Ansøgningen
For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Souschef Kristine Holm-Jensen på khj@museummidtjylland.dk.

Ansøgning og CV sendes i samlet pdf pr. mail til khj@museummidtjylland.dk – og skal være os i hænde senest 2. april 2019. Vi afholder samtaler d. 10. og 11. april, og indkaldelsen sker pr. mail.

Du kan læse mere om Museum Midtjylland på www.museummidtjylland.dk.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/322811/publikumsmedarbejder
Annonce
Annonce

Joey Landreth

Masterclass

Clinic med den canadiske sanger, sangskriver og guitarist

Læs mere
Henter jobs...